VisitDenmark

Brandhouse/Subsero

for

VisitDenmark

Kategori :

Startdato:

06/03/2023

Slutdato:

20/03/2023

Hvorfor er denne kampagne en vinder

Danmark er et lille land, med kun 6 millioner indbyggere - og ingen velkendt bucket-liste med ikoniske seværdigheder for turister. Desuden er vores økonomiske ressourcer til at tiltrække turister begrænsede.
Det var nødvendigt at øge kendskabet til Danmark som et turistland ved at støtte den eksisterende kampagne “Don’t be a tourist - Be an explorist”.

For at fuldføre opgaven var vores primære mål at øge kendskabet til Danmark i Tyskland, Sverige, Norge og Holland for at støtte den kommende annoncekampagne - med Storbrittanien som sekundært mål.

Kampagnens formål

Vi ville målrette bucket-list-turisme og i stedet for at VisitDenmark skulle fortælle, hvordan turistfælder og klassiske attraktioner er spild af tid, fik vi attraktionerne til at sige det selv.

I en film bragte vi berømte attraktioner til live ved hjælp af kunstig intelligens og deepfake-teknologi.

Kun ved at bruge ord og sætninger genereret af ChatGPT kunne vi nu opleve Mona Lisa, Frihedsgudinden og mange andre anbefale Danmark som feriedestination, frem for at stå i kø i timevis for at se attraktionerne selv. Og bruges af vores målgruppes “egne” attraktioner fik dem virkelig til at tale.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Aktiveringen skulle tale til en uendelig bred målgruppe af potentielle turister fra hovedsageligt Tyskland, Sverige, Norge og Holland, men også Storbrittanien og andre europæiske lande. Kampagnen skulle henvende sig til både unge under 25+, såvel som børnefamilier og voksne uden hjemmeboende børn.

Kampagnen skulle henvende sig til personer, der var interreserede i at rejse - og nu skulle finde en destination. Det var her, vi ville sætte Danmark på lystavlen. Af samme grund skulle kampagnen ikke ramme dem, der udelukkende rejser på charterferie, men dem, der søger autentiske, lokale oplevelser og vil finde 'hidden gems'.

Timing og Dosering

Det kræver sit forarbejde at sikre en overnormal PR-eksponering og derfor var det vigtigt for os at have flere vinkler i de forskellige lande, så implementeringen var så let som mulig. Vores plan var først at lave aftaler med de vigtigste medier globalt og i vores 4 fokus lande og derefter trykke på knappen til alle øvrige medier. Efter 4 dage gik vi lave med mediesamarbejder for at forstærke PR indsatsen yderligere og naturligvis det gode budskab, hvilket også resulterede i at vi fik et lille ryk mere af organisk omtale herefter.

Strategi

Vores idé var baseret på den nuværende hype omkring AI, som vi så en mulighed i at drage fordel af. Brugen af andre nationers attraktioner fik dem til at interreseret og engagere dem ekstremt nemt.

Vi arbejdede med 4 målgrupper; Trade, Niche, Lifestyle og Daily News og vi ramte dem med beskeden “Danmark kaprer Mona Lisa med kunstig intelligens og bruger hende som talsmand”, for at aktivere vores optjente omtale.

De fire forskellige målgrupper blev kontaktet i de fleste europæiske lande på lokalt sprog og i USA.

Dette blev understøttet af medier, der gjorde opmærksom på den primære film på YouTube og med en kommerciel aftale med Buzzfeed, Huffington Post og Mashable for at kickstarte og accelerere buzzen, og samtidig skabe mere opmærksomhed overfor vores fremtidige besøgende.

Resultater

Kampagnen oversteg alle KPI'er og forventninger. Vores mål var PR-omtale i 4 lande, men vi endte med artikler i mere end 25 lande og med en samlet rækkevidde på 425 millioner mennesker.

Og folk holdt faktisk fast!
Med en målt opholdstid på HuffPost 490% over benchmark og 290% over BuzzFeed benchmark, kunne vi se, at de fleste mennesker faktisk engagerede sig i vores indhold på mange minutter.

VisitDenmark

Kathrine Lind Gustavussen

Senior PR & Press Manager, Digital Marketing

Sanne Norgaard Fink

Head Of Marketing at VisitDenmark

Brandhouse/Subsero

Jeppe Ritz

Creative Director

Louis Pilmark

Creative Director

Lise Charlotte Lewald

Creative

Stine Jørgensen

Senior Account Manager

Thomas Martin Hansen

Group Client Director

Samarbejdspartnere

Wade Agency
PR

Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.