TIDSRAISEN

Wibroe, Duckert & Partners

for

Bravo Tours

Kategori :

Startdato:

26/12/2023

Slutdato:

31/03/2024

Hvorfor er denne kampagne en vinder

Denne case er en vinder, fordi Bravo Tours gennem AI og avanceret de-age teknologi formåede at konvertere en helt igennem generisk fødselsdags-briefing til en nyskabende kampagne, som med et væsentligt reduceret mediebudget brød igennem lydmuren med endnu en salgsrekord som resultat.

Kampagnens formål

”Vi fylder 25 år i 2024 og skal sælge en hulens masse rejser. Kan I lave en jubilæumskampagne til os?”
Det var i korte træk briefingen. Det oplagte greb ville være flag og konfetti, men Bravo Tours er ikke som andre danske rejsebureauer, så det skulle løsningen heller ikke være. Da vi fik koblet direktør Peder Hornshøj sammen med nye teknologiske muligheder, kunne vi invitere Bravo Tours' gæster med på en iøjnefaldende tidsrejse.

Kampagnen skulle markere Bravo Tours' 25-års jubilæum ved at samle virksomhedens virke over 25 år i én fortælling. En fortælling, hvor alle produktgrene skulle indgå – charter, safari og golfrejser. Kampagnens mål var at engagere eksisterende og potentielle kunder og sikre massiv opmærksomhed og salg. Masser af salg.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Kampagnens medievalg var klassisk, fordi målgruppen var klassisk - primært par +55, som søgte rejseoplevelser i trygge rammer med danske guider. Sekundært skulle kampagnen ramme familier med hjemmeboende børn, som rejste i skoleferien, og som også var på jagt efter et sikkert feriehit uden ubehagelige overraskelser.

Derfor skulle kampagnen bygges på servicepositionen ekspliciteret gennem talspersonen, direktør Peder Hornshøj, som igen skulle gå den ekstra mil for at sikre den gode gæsteoplevelse, understreget af pay-off: ”Bravo Tours er med jer hele vejen.”

Fælles for de to målgrupper var også, at de var til fals for et godt jubilæumstilbud, og at de kunne relatere til tiden 25 år tilbage, hvor de jo levede. Det gav bl.a. mulighed for at anvende props fra forskellige tidsaldre og dermed skabe et genkendeligt link tilbage til den tid.

Og så havde den primære målgruppe ikke tidligere været særligt eksponeret for AI og de-age løsninger, hvorfor overraskelsesmomentet var stort, især hos dem.

Timing og Dosering

Kampagnen strakte sig fra slut december 2023 til marts 2024. Ved at starte lige efter jul brugte Bravo Tours det danske vintervejr som katapult for at fange målgruppernes opmærksomhed og længsel efter de varme lande i en periode, hvor mange som vanligt planlagde solferien.

Kampagnen blev eksekveret på tværs af flere platforme: TV forankrede kampagnens budskaber gennem bred synlighed. Sociale medier spillede en afgørende rolle i kontinuerligt at skabe reach og dialog med forbrugerne, mens Google Search og Display skulle sikre en bred online tilstedeværelse og konvertering til salg.

Strategi

”Vi fylder 25 år” er sjældent den mest interessante briefing, fordi budskabet er generisk og dermed svært at omforme til slagkraftig kommunikation. I stedet for at lave en klassisk fødselsdagskampagne blev løsningen, at vi spolede tiden baglæns og sendte direktør Peder Hornshøj 25 år tilbage til 1999 ved hjælp af AI og avanceret de-age teknologi.

Først skulle vi skabe en troværdig udgave af Peder Hornshøj som ung. Udfordringen var dog, at der ikke fandtes brugbart videomateriale af Peder fra 1999, som normalt er udgangspunktet for det bedste resultat. Løsningen blev derfor at skabe en AI-avatar baseret på video af Peders søn i kombination med fysiske fotos af Peder fra 90’erne.

For at gøre tidsrejsen så aspirerende som muligt skulle transformationen foregå på en strand på et af Bravo Tours' bedste rejsemål. De mange scener og indstillinger stillede store krav til teknologien, men til gengæld gav det os mulighed for at fremhæve Bravo Tours' forskellige produkttilbud – Charter, Safari og Golfrejser.

Den eksperimenterende de-age løsning gav Bravo Tours en iøjnefaldende jubilæumskampagne, som brød gennem lydmuren og forankrede budskabet om 25 års erfaring og pålidelighed på en overraskende måde.

Resultater

Brugen af AI og de-age teknologi kombineret med Bravo Tours’ vanlige selvironi lod til at virke, og der blev taget godt imod den yngre version af direktøren. Så godt, at Bravo Tours opnåede den samme salgseffekt som rekordåret ’23 med et 20% reduceret mediebudget.

Ud over de gode salgsresultater formåede Bravo Tours at fastholde en kendskabsgrad i top-3 på det danske marked og at styrke servicepositionen.

Bravo Tours

Peder Hornshøj

Direktør

Gitte Søndegaard

Kommerciel Direktør

Wibroe, Duckert & Partners

Morten Sune Jonas

COO & Partner

Rasmus Petersen

Kreativ Direktør & Partner

Samarbejdspartnere

Uitch Istrach
Produktionsselskab
Mike Spooner
Instruktør
Jacob Salling
Producer
Jacob Kusk
Fotograf
Peter Nedergaard
Indspilningsleder
Susan Ellen Bernth Kastoft
Produktionskoordinator
Susan Ellen Bernth Kastoft
Produktionskoordinator
Philip Dessau
Produktionsassistent
Emil Wad
B-foto
Frederik Giovanni Lundgreen
DIT
Morten Westergren Boserup
Lysmester
Jacob Stig Olsson
Rekvisitør
Camilla Nordbjerg Møller Olsen
Stylist
Oliver Mehl-Tranberg
Tonemester
Christopher William Gosling
Drone / BTS fotograf
Simone Scholte Randazzo
Post producer
Andreas Alesik
VFX
Ole Krogstad
Klipper, Sound designer & Komponist
Norman Nisbet
Grade

Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.