Den Human-e-Kontrakt excellerer med sin evne til at omsætte dyb indsigt i både målgruppe og marked til en konkret, effektiv og empatisk løsning. Ved at identificere et kritisk behov i SMV-sektoren og levere en løsning der forbedrer såvel arbejdsgivers som arbejdstagers oplevelser, har kampagnen sat en ny standard for, hvordan man værd- og værdisætter både arbejdsliv, privatliv, sig selv og hinanden.
Også når man ser på de kolde facts, har kampagnen givet resultater med en markant stigning i engagement, downloads og salg.
Det er i forvejen svært for en rendyrket B2B-virksomhed at skille sig ud fra mængden og når produktet samtidig har lav interesse hos køberen, gør det ikke sagen lettere. Med en overhængende rekrutteringskrise fik vi muligheden for at positionere Danløn som thought leader og flyttede brandet fra at være et logo på tusindvis af medarbejderes månedlige lønseddel.
I 2023 lancerede lønsystemet Danløn et digitalt HR-produkt målrettet danske SMV’er. Virksomheder der beskæftiger 2/3 af den danske arbejdsstyrke i den private sektor – hvoraf stort set ingen har dedikerede HR-ressourcer i virksomheden.
Danløn HR havde midlertidig svært ved at penetrere markedet og dermed forløse produktets potentiale.
Langt størstedelen af målgruppen opfattede HR som en tung post i budgettet, og manglede forståelse for, hvilken værdi HR har for virksomheden. Men bare fordi målgruppen ikke kender eller forstår deres HR-behov, eksisterer behovet alligevel.
Vores grundlæggende analytiske arbejde afslørede, at den generelle rekrutteringskrise der eksisterer på det danske arbejdsmarked, kradser mere i nogen brancher end i andre.
Kampagnens formål var flerdelt. Øget salg og omsætning var et vigtigt parameter, hvilket skulle ske ved at demonstrere Danløn HR-produktets værdi for danske SMV’er. Men vigtigst var det at demonstrere relevans og værdi af HR. Også når det gælder små virksomheder med få ansatte. HR er ikke en luksus. HR tilbyder forståelse for individet og dets behov, og dermed muligheden for at tilbyde medarbejderne aftaler og vilkår der gør virksomheden konkurrencedygtig, når det kommer til rekrutterings af især yngre medarbejdere.
Kampagnens primære målgruppe var ejere og ledere af danske SMV’er. Virksomheder hvor der er en mangel på HR-ressourcer, og også mangel på forståelse for, hvilken værdi HR skaber i virksomheden.
I mange DIY-virksomheder, er det kutymen for mange ejere og ledere at gå online for at søge efter en standardiseret og gratis ansættelseskontrakt, når de skal ansætte nye medarbejdere. En billig løsning, der kan vise sig dyr i sidste ende. For lever kontrakten overhovedet op til gældende juridiske krav, og understøtter den det værdisæt virksomheden gerne vil associeres med?
Bliver kontrakten overhovedet læst igennem af ejeren eller bliver den bare taget for gode varer, når nu man har brugt ordet “Standard” I sin søgning. Problemet med online “Standard” kontrakter, er at de kun netop opfylder de lovpligtige krav. Derfor er “standard” I dette tilfælde ofte laveste fællesnævner og hvis man ikke sætter sig ind I samtlige vilkår I kontrakten, er det laveste fællesnævner man repræsenterer.
Selvom vi skulle fange en målgruppe med noget de opfattede som et lavinteresse-produkt – og på et tidspunkt hvor de absolut ikke var i markedet – var det præcis der vi ramte dem og ramte plet. Ganske enkelt fordi vi med Den Human-E-Kontrakt tydeligt fik bevist produktets værdi og relevans, på det tidspunkt hvor målgruppen stod med behovet for et produkt som Danløn HR, der er en ren digital løsning.
Den Human-E-Kontrakt kørte i 3 uger i januar og februar 2024, hvor rekrutteringsbehovet traditionelt set er højt efter årsskiftet. Med målrettede annoncer på Google og LinkedIn, SEO-optimeret indhold samt sub-site og skarpt definerede søgeord og termer, kunne vi fange målgruppen præcis, når deres behov var størst.
Sub-sitet styrkede SEO og sikrede at Den Human-e-Kontrakt var den første, der blev vist, når nogen var på udkig efter ansættelseskontrakter online. Samtidig blev sub-sitet markedsført med Google Ads, kørt op mod specifikke søgeord der sikrede generel synlighed i målgruppen – i særdeleshed indenfor de brancher, der oplever de største rekrutteringsvanskeligheder.
Med afpassede og nærværende e-mailflows og retargeting sikrede vi samtidig en konstant påmindelse om Danløn HR’s værdi gennem hele beslutningsprocessen.
Vores ønske var at positionere os og blive set som en progressiv thought-leader, der ønsker og evner at bygge bro mellem arbejdsgiver og arbejdstager. En samarbejdspartner der forstår den udvikling arbejdsmarkedet har gennemgået de seneste år, og med den viden og indsigt kan hjælpe vores kunder med at styrke deres forretning.
Kampagnen var indledningsvis blottet for taktisk kommunikation, men fungerede i stedet som en samtalestarter med fokus på den gode og progressive arbejdsplads. Ikke mindst hvilken værdi det har for både arbejdsgiver, arbejdstager og dermed samfundet som helhed.
Først langt nede i tragten fik produktet lov at tage overskrifterne.
De primære mediekanaler var LinkedIn og Facebook, hvor vi kunne ramme de udvalgte brancher mest præcist. Gennem 1. partsdata kunne vi udpege modtagere der repræsenterede de udvalgte brancher, der var primærfokus på i kampagnen. Ligesom det var afgørende for at kunne tilpasse kommunikationen til de specifikke touchpoints. Det var nemlig ikke kun vigtigt at være til stede med de rigtige budskaber, men også på de rigtige steder og tidspunkter.
Kampagnens strategi var altså baseret på en dyb forståelse af målgruppens adfærd og behov.
Ved at udnytte SEO og målrettede annoncer sikrede vi, at Den Human-e-Kontrakt var synlig for målgruppen. Samtidig blev der kørt en omfattende LinkedIn-kampagne rettet mod de brancher, der var hårdest ramt af rekrutteringskrisen. Start-up portalen Amino blev involveret for at sprede budskabet yderligere, og for at ramme målgruppen af nyopstartede virksomheder i vækst.
En flerstrenget strategi der sikrede, at vi nåede målgruppen på flere touchpoints og med en konsistent og relevant kommunikation, der langt hen ad vejen handlede om alt andet end produktfordele og taktiske CTA’er.
Kampagnen blev lanceret i januar 2024, og genererede hurtigt imponerende resultater. Antallet af webbesøg på Danløn HR’s site steg med 400%, og 65% af de besøgende downloadede Den Human-e-Kontrakt. Det førte til en stigning i salget af Danløn HR på 136%.
Samtidig så vi en markant øget interesse for emner relateret til Den Human-e-Kontrakt, hvilket kunne aflæses i tal fra Google Search Terms. Søgning på termerne Danløn HR, ansættelseskontrakt, HR, personalegoder og far på barsel så en fordobling i forhold til måneden før.
At flere branchemedier interesserede sig for og skrev om initiativet, var med til at validere initiativet såvel som Danløns position i markedet.
Kampagnen formåede ikke kun at løse en akut forretningsudfordring, men også at ændre diskursen omkring HR i SMV-sektoren. En succes bygget på indgående forståelse for og indsigt i målgruppens adfærd og uopdagede behov.