Bæredygtighedskommunikation er svært til en målgruppe, der scroller forbi alt, der lugter af information. Alligevel fik Batteriretur seerens opmærksomhed i minimum 15 sekunder, endda med et meget begrænset budget. Vi gjorde nemlig noget kontraintuitivt: I stedet for at gætte hvilken stil, der ville engagere folk, lod vi seerne selv vælge.
Resultatet: En unik rækkevidde på 1.080.380 med en imponerende thruplay-rate på 60 % og en hook rate på 73 % mod 46 % for de traditionelle informationsfilm.
Det virkede, fordi vi ikke kæmpede mod algoritmen, men brugte den. Algoritmen viser dig mere af det, du allerede ser – følger du pandaer, ser du pandaer. Så i stedet for at kæmpe om opmærksomhed, lod vi brugeren swipe sig til samme budskab i en ny kontekst i stedet for at swipe væk fra det.
Det kreative greb var en simpel medieidé: Brug platformenes egen swipe-logik som selve kampagnens motor. Hver informationsfilm fik derfor tilkoblet AI-genererede versioner i forskellige stilarter af bæredygtighedshistorier. 10 content-kategorier, så hver bruger automatisk fik den version, der passede til deres feed. Vi tilpassede ikke kampagnen til målgruppen. Vi tilpassede den til algoritmen – og algoritmen fandt målgruppen.
Batteriretur er en non-profit, der hjælper virksomheder med at håndtere producentansvaret for batterier og sikre korrekt genanvendelse. I mere end 10 år har de med Bodil Jørgensen i spidsen fortalt danskerne, hvad de skal gøre. Nu var opgaven at få dem til at forstå hvorfor.
Det krævede én samlet kampagne med to meget forskellige målgrupper og et begrænset budget. På den ene side skoler og stakeholders, der havde brug for varigt læringsmateriale. På den anden side 18-35-årige på sociale medier, hvor opmærksomheden i gennemsnit varer få sekunder. To målgrupper med modsatrettede adfærdsmønstre kunne ikke rammes med samme format.
Den centrale indsigt: Algoritmen viser dig mere af det, du allerede ser. Vi kan ikke slå den logik – men vi kunne bruge den. Hvis vi byggede samme budskab (batterier skal retur) i nok forskellige stilarter, ville hver bruger automatisk møde den version, deres feed allerede prioriterede.
Strategien var at gøre algoritmen til kampagnens fordelings-motor. I stedet for at producere én film, der skulle ramme alle, byggede vi samme bæredygtighedshistorie i 10 content-kategorier, fra Cuteness og Memes til Newstalgia & Movies, og lod algoritmen levere en relevant version til en specifik seer.
Hvert af de fem emner – Ressourcer, Miljøpåvirkning, Brandfare, Cirkulær økonomi og Nemt at aflevere – blev fortalt både som klassisk informationsfilm med en ekspert og som AI-genererede versioner i radikalt andre universer: en cute bamse, en bigfoot, en yakuza, en hund, en influencer dækket i kobber. Samme pointe, men i helt forskellige indpakninger.
AI var den strategiske skaleringsmekanisme, der gjorde det muligt inden for budgettet. Det havde været økonomisk umuligt at producere det antal filmversioner på traditionel vis.
Med AI kunne historierne leve på tværs af 10 content-kategorier til kun 12 % af prisen på en informationsfilm. Og fordi hver version var algoritme-venlig på sin egen måde, leverede mediekøbet markant højere effektiv rækkevidde.
Kampagnen blev orkestreret på Meta-platformene og YouTube. Brugeren kunne swipe eller klikke mellem versioner direkte i feedet – med samme budskab. Hver version pegede mod den næste eller mod den oprindelige informationsfilm, så hele økosystemet var sammenhængende. Informationsfilmene fungerede samtidig som lærings- og stakeholder-materiale på skolerne.
Alt i alt: Vi byggede ikke en sammenhængende kampagne. Vi byggede et framework, hvor algoritmen er distributøren – og brugeren er navigatøren.
Kampagnen leverede markant stærkere engagement end traditionelle bæredygtighedskampagner og beviste, at algoritme-tilpasset content er en effektiv aktiveringsmekanik selv på et minimalt budget.
Resultatet: En unik rækkevidde på 1.080.380 hvor hele 60 % af seerne så minimum 15 sekunder af AI-videoen. En thruplay-rate, der ligger højt over normalen for sociale medier.
Opmærksomhed: AI-formaterne nåede en hook rate på 73 % mod 46 % for informationsfilmene. De fangede den scrollende målgruppe i de første sekunder, hvor de fleste kampagner taber slaget.
Fastholdelse: I retargeting steg hold rate til 11,55 % mod 9,18 % for informationsformatet. Et tydeligt bevis på, at brugere, der havde mødt en version, vendte tilbage og engagerede sig endnu mere anden gang.
Den vigtigste læring rækker ud over Batteriretur: Hvis du ikke kan slå algoritmen, så lad den arbejde for dig. Byg samme budskab i nok varianter til, at det selv kan finde dit publikum.