Telenor Skeptisk?

Digital svindel er ikke længere noget, der rammer de få. I 2024 viste en Norstat-undersøgelse gennemført for Telenor, at hver tredje dansker allerede havde været udsat for svindel online.

De fleste af os kender følelsen: Beskeden, der ser ægte ud. Linket, man næsten trykker på. Mailen, man først bliver i tvivl om bagefter. Og hvis man bliver snydt, følger der ofte en ny følelse med: Hvordan kunne jeg falde for det?

Det gør digital svindel til mere end et sikkerhedsproblem. Det er også et menneskeligt problem. Skyld og skam gør det svært at tale åbent om sine fejl, og når vi ikke taler om dem, bliver de sværere at forebygge.

Telenor ønskede at bryde den skyld- og skamkultur, der omgiver digital svindel. Men i stedet for at skræmme eller løfte pegefingeren valgte vi at skabe en åben samtale om digital svindel. Målet var ikke blot at øge opmærksomheden, men at gøre det lettere at tale om problemet, få indsigt i egne vaner og at bringe den sunde skepsis, vi har i hverdagen, med ind i den digitale verden.

Resultatet var en kampagne, som 67 % kunne huske, som fik halvdelen af målgruppen til at blive mere skeptiske online, og som øgede samtalen om digital svindel med 25 %. Samtidig steg andelen, der oplevede sig selv som gode til at opdage digital svindel, med 25 %.

Digitaliseringen giver os adgang til stadig flere muligheder, men den gør os samtidig mere sårbare. Mellem 2022 og 2024 steg antallet af danskere, som oplevede digital svindel, fra 134.000 til 278.000. Det Kriminalpræventive Råds Offerundersøgelser dokumenterer dermed en stigning på 107 % på blot to år.

For Telenor udgør dette et særligt ansvar. Selskabets langsigtede position er formuleret som ”Friheden til at opleve. Trygheden til at turde”, og den bygger på en enkel erkendelse: Mennesker får først fuldt udbytte af den digitale verden, når de føler sig trygge nok til at udforske den.

Som teleselskab spiller Telenor en central rolle i danskernes digitale hverdag. Derfor ser de det som et ansvar ikke blot at levere forbindelser og digitale services, men også at hjælpe danskerne til et tryggere digitalt liv.

Målgruppen var den brede danske befolkning. Digital svindel rammer ikke én bestemt aldersgruppe eller livssituation, men mennesker på tværs af generationer og digital erfaring.

Analyser viste imidlertid, at problemet ikke primært skyldes manglende viden. De fleste ved allerede, at de skal passe på. Udfordringen er, at mange både overvurderer deres egen evne til at gennemskue svindel - og undervurderer, hvor let det er at blive snydt.

Samtidig følger der ofte skyld og skam med, når mennesker bliver udsat for svindel. Mange føler, at de burde have opdaget faresignalerne, og derfor taler de sjældent åbent om deres oplevelser.

Indsigten blev derfor, at mere information ikke nødvendigvis skaber bedre adfærd. Hvis flere skulle beskytte sig bedre online, måtte vi først gøre det legitimt at tale om fejl, tvivl og dårlige erfaringer. Først når digital svindel bliver noget, vi kan tale åbent om, bliver det noget, vi kan lære af.

De fleste indsatser mod digital svindel forsøger at skabe handling gennem advarsler, fakta og skræmmeeksempler. Problemet er, at de ofte taler til mennesker, som allerede ved, at svindel findes.

Telenors strategi var derfor at flytte fokus fra information til refleksion. Hvis flere danskere skulle beskytte sig bedre online, måtte de først erkende, at digital svindel ikke kun rammer andre mennesker. Den kan ramme os alle.

I stedet for at positionere danskerne som potentielle ofre valgte vi derfor at møde dem som mennesker. Målet var at skabe genkendelse frem for afstand, refleksion frem for frygt og samtaler frem for løftede pegefingre.

Løsningen blev kampagnen “Vær skeptisk online”, som gjorde digital svindel til noget, vi kunne tale åbent om. Kendte danskere som Mads Steffensen, Flemming Møldrup, Sarah Grünewald, Rasmus Brohave, Josephine Højbjerg og Hadi Ka-Koush delte egne oplevelser med digital svindel og fortalte åbent om situationer, hvor de selv var blevet snydt. Ved at dele fejl og tvivl bidrog de til at normalisere samtalen og nedbryde den skyld og skam, som ofte forhindrer mennesker i at dele deres erfaringer.

Samtidig fungerede Telenors brand asset, Bedste, som kampagnens gennemgående figur. Hvor ambassadørerne skabte identifikation og troværdighed, omsatte Bedste problemstillingen til konkrete råd og handlinger, som danskerne kunne bruge i deres egen hverdag.

Kampagnen blev aktiveret gennem TV, sociale medier, PR, influencers og digitale platforme og bevægede sig fra opmærksomhed til refleksion og videre til handling. Målet var ikke blot at få danskerne til at huske budskabet, men at give dem anledning til at stoppe op, tænke sig om og handle anderledes næste gang, de står over for en mistænkelig besked, et ukendt link eller et tilbud, der virker for godt til at være sandt.

Kampagnen skabte opmærksomhed og engagement:
• 40 % huskede uhjulpet en kampagne om at være skeptisk online
• 67 % kampagnerecall
• 45 % afsendergenkendelse
• 80 % budskabsforståelse

Kampagnen ændrede adfærd:
• 50 % angav, at kampagnen havde gjort dem mere skeptiske online
• Andelen, der oplevede sig selv som gode til at opdage digital svindel, steg med 25 %
• Andelen, der talte med familie og venner om digital svindel, steg med 25 %

Kampagnen styrkede Telenors position:
• Positivt syn på Telenor steg med 38 % sammenlignet med året før
• 17 % af danskerne nævnte Telenor som det teleselskab, der arbejder for at forebygge digital svindel, flere end dobbelt så mange som nærmeste konkurrent
• Telenor indtog førstepladsen blandt teleselskaber på spørgsmålet om, hvem der arbejder for at styrke digital tryghed og digital dannelse i Danmark

Resultaterne viser, at forebyggelse begynder med samtalen. Ved at gøre digital svindel til noget, vi kan tale åbent om, lykkedes det Telenor både at skabe adfærdsændringer og styrke sin position inden for digital tryghed og digital dannelse.