Tegn på sygdom

Uncle Grey

for

Psykiatrifonden

Kategori :

Startdato:

29/10/2024

Slutdato:

19/11/2024

Hvorfor er denne kampagne en vinder Hvorfor er denne kampagne en vinder

Nogle historier er for vigtige til at blive gemt væk i tavshed. "Tegn på Sygdom" er en vinder, fordi den formåede at bryde et af samfundets mest sejlivede og usynlige tabuer: Forældres psykiske sygdom.

Hvor kategorien traditionelt har fokuseret på systemiske løsninger og hjælp udefra, vendte vi blikket indad – mod stilheden hjemme i stuerne. Ved at tage børnenes egne, rå følelser og ophøje deres tegninger til anerkendt kunst på ARoS, skabte vi en kampagne, der var umulig at ignorere. Vi talte ikke om børnene; vi lod børnene tale direkte til de voksne.

Kampagnen vandt ikke kun kampen om opmærksomheden i en støjende medietid (Black Month), men skabte en reel, dokumenteret adfærdsændring. Vi transformerede passiv sympati til aktiv handling, hvilket resulterede i en 16-dobling af trafikken til rådgivningsplatformen – en tilstrømning så massiv, at serverne bukkede under. Med over 4 mio. DKK i organisk PR-værdi og direkte politiske løfter om handling på Christiansborg, beviser "Tegn på Sygdom", hvordan kreativitet, der udspringer af en dyb menneskelig indsigt, kan skabe varig systemisk forandring.

Baggrund, udfordringer og indsigter Baggrund, Udfordringer & Indsigter

I Danmark vokser 310.000 børn op med en forælder, der har en psykisk sygdom. Disse børn har dobbelt så stor risiko for selv at få en psykiatrisk diagnose, og markant lavere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Alligevel viser data, at hele 70 % af disse børn aldrig modtager hjælp.

Partnerskabet bag indsatsen – Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond – havde en klar vision: At alle disse børn skal trives frem mod 2030.

Den strategiske udfordring: Stilheden i stuerne Kategorien for mental sundhed er præget af et "udefra-ind"-fokus: Hvordan kan samfundet og fagpersoner hjælpe? Men vores data afslørede en intern barriere, der var langt mere kritisk: Næsten hver tredje forælder (31 %) talte slet ikke med deres børn om sygdommen.

Årsagen var misforstået omsorg og skam. 54 % af forældrene troede fejlagtigt, at børnene ikke var påvirkede, og 40 % frygtede at gøre dem unødigt bekymrede. De opretholdt en facade. Men børn mærker alt. Når tavsheden fylder rummet, fyldes barnet med uro og en ødelæggende skyldfølelse over, at det er deres skyld, at mor eller far er syg.

Indsigten Vi stod over for en todelt udfordring: Vi skulle bryde forældrenes facade af velment tavshed, og vi skulle udstyre dem med konkrete værktøjer til at tage den svære samtale. Vi indså, at rationel information ikke kunne nedbryde den emotionelle mur af skam. Vi måtte bruge følelser for at åbne forældrenes øjne for konsekvensen af deres tavshed.

Strategi & Løsning Strategi & Løsning

For at bryde tavsheden måtte vi gøre de usynlige oplevelser synlige. Strategien brød bevidst med det traditionelle fokus på fakta og afsender-budskaber. I stedet gav vi børnene en direkte stemme.

I terapi og sorggrupper bruges tegninger til at gøre svære følelser håndgribelige. Når børn tegner, ser de voksne virkeligheden uden filter. Disse tegninger blev kampagnens kreative accelerator. Ved at lade voksne opleve verden gennem børns øjne, blev problemet nærværende og umuligt at ignorere.

Løsningen: "Tegn på Sygdom" Vi tog det mest ærlige, vi havde – børnenes egne tegninger fra Psykiatrifondens sorggrupper – og gav dem den ultimative scene. Vi ophøjede tegningerne til kunst på et af Danmarks førende kunstmuseer, ARoS.

Fra den 29. oktober til 4. november 2024 blev otte børns ægte, anonymiserede historier udstillet. Hver historie fik sin egen lydfortælling, indtalt af børneskuespillere, som gæsterne kunne lytte til via QR-koder. Udstillingen gav børnenes oplevelser en tyngde og seriøsitet, der tvang samfundet til at lytte.

Det digitale økosystem ARoS-udstillingen var det fysiske PR-brag, der antændte samtalen. Herefter rullede en national digital kampagne ud. Vi animerede børnenes tegninger og brugte lydfortællingerne til at skabe rørende film til sociale medier. Hver eneste aktivering – fra betalt annoncering til organiske posts – indeholdt direkte links til sporgmere.dk. Her blev forældrene grebet og udstyret med konkrete "Gode Råd" og værktøjer til at bygge bro fra accept til den første, svære samtale hjemme i stuen.

Resultater Resultater

"Tegn på Sygdom" leverede resultater, der overgik alle forventninger og skabte dokumenteret effekt på tværs af adfærd, synlighed og politisk gennemslagskraft.

1. Konkret adfærdsændring (Handling) Målet var at få flere til at søge hjælp. Den daglige trafik til rådgivningsplatformen sporgmere.dk eksploderede med en 16-dobling – fra 100-200 til 2.000-3.000 unikke daglige besøg. Stigningen var så massiv og akut, at webhosten måtte kontakte Psykiatrifonden for at opgradere serverkapaciteten.

2. Massiv rækkevidde og dybt engagement Kampagnen nåede ud til 788.408 unikke danskere og genererede over 2,4 millioner impressions. Budskabet fastholdt målgruppen: Den gennemsnitlige afspilningstid på filmene var 5 sekunder – mere end det dobbelte af branchenormen.

3. Ekstrem medieeffektivitet Kampagnen skabte 40.713 direkte klik til rådgivningssiden. Med en gennemsnitlig klikpris (CPC) på blot 1,50 kr. lå vi markant under benchmarket på 3-5 kr. – en bemærkelsesværdig præstation midt i den støjende Black Month.

4. PR og Politisk gennemslagskraft (+4 mio. DKK i PR-værdi) Kampagnen dominerede den nationale dagsorden med massiv redaktionel omtale i bl.a. DR og Politiken. Vigtigst af alt brød kampagnen ind på Christiansborg. SF's børne- og psykiatriordfører, Charlotte Molbæk, delte kampagnen organisk med et konkret politisk løfte: "Det vil jeg kæmpe for i de kommende forhandlinger."

Kampagnen flyttede ikke bare emnet ind i borgernes bevidsthed, men skabte fundamentet for varig, systemisk forandring.

Psykiatrifonden

Anne-Marie Mohr Nielsen

Ansvarlig for partnerskaber

Marianne Skjold

Direktør i Psykiatrifonden

Uncle Grey

Lars Samuelsen

Creative Chairman & Chief Strategy Officer

Charlotte Porsager

Chief Commercial Officer

Sarah Matthisson

Strategist

Kat Giphardt

Art Director

Camilla Andersen

Senior Creative

Natasha Ormstrup

Account manager

Michael Madsen

Final Art

Cecilie Larsen

Associate creative Director

Nicoline Paulsen

Creative

Jacob Grandt

Senior Creative

Mads De Viksnins

Associate Strategy Direcor

Samarbejdspartnere


Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.