Byggeri står for ca. 30% af al drivhusgasudledning i Danmark. Hvis det store klimaaftryk skal nedbringes, skal det være nemmere at gennemskue, hvilke byggematerialer, der belaster miljøet og hvilke bæredygtige alternativer, der findes. Samtidig skærpes klimakravene til byggeriet mere og mere, hvilket blandt andet stiller flere dokumentationskrav til dem, der bygger.
STARK har, som den første i branchen, valgt at tage ansvar for at gøre noget ved problemet. Deres indsats, STARK KlimaLog, er et unikt stykke pionerarbejde for byggeindustrien og for klodens begrænsede ressourcer.
Med KlimaLog har STARK skabt en løsning, der gør det nemmere at bygge mere bæredygtigt — og at leve op til de tidskrævende dokumentationskrav.
Løsningen giver adgang til klimatal og miljøcertificeringer på mere end 30.000 byggematerialer. Selvom KlimaLog trækker på et stort datasæt, er det lykkedes at gøre det konkret og overskueligt at finde den relevante information for såvel entreprenøren som den lille håndværker.
KlimaLog vil dermed blive uundværligt værktøj i hverdagen, som ikke blot er med til at skåne miljøet, men også sparer byggebranchen både tid og penge: Dokumentation tager nemlig ikke længere op til 14 dage at indsamle, men kan klares inden for en time.
Og STARK har større ambitioner på KlimaLogs vegne og håber, at løsningen på sigt kan inspirere og motivere producenterne til mere bæredygtig produktion af byggematerialer.
Det overordnede formål med STARK KlimaLog at nedbringe det store klimatryk i danske byggeri ved at synliggøre de store mængder af klimarelateret data, der findes om deres byggematerialer såsom klimatal og miljøcertificeringer.
Denne transparens gør det mere overskueligt og mindre tidskrævende for håndværkere og entreprenører både at finde og at tilvælge mere bæredygtige byggematerialer.
Håndværkeren kan også få med få klik få overblik over alle sine byggepladser med information om CO2-udledning og BygGrønt certificering.
Med KlimaLog kan man desuden, for den enkelte byggeplads, få et detaljeret overblik over klimatryk, træcertificeringer samt miljøcertificerede materialer. Brugerne har mulighed for at søge og filtrere på materialer og certificeringer og identificere produkter med fx særlig høj klimabelastning eller specielle miljøcertificeringer såsom Svanemærket.
Løsningen giver også brugeren let adgang til de tal, der bruges til den såkaldte Livscyklusvurdering (LCA). Bygherrer har nemlig siden 2023 skullet dokumentere klimapåvirkninger med LCA. Metoden vurderer miljøpåvirkninger og ressourceforbrug tilknyttet et produkt eller et helt byggeri fra udvindelse af råmaterialer, transport, brug, vedligeholdelse og bortskaffelse eller genanvendelse.
Målgruppen er aktører i byggebranchen, såsom håndværkere, arkitekter og entreprenører. Deres udfordringer er – især for de mindre virksomheder — at gennemskue reglerne samt finde tid og kapacitet til få overblik over den store mængde data tilknyttet hvert produkt. Det gør det svært leve op til de stigende dokumentationskrav for deres byggeri, krav der kun vil være stigende i fremtiden.
KlimaLog gør det lettere for håndværksvirksomhederne at redegøre for deres CO2-forbrug over for deres kunder og kan gøre dem mere konkurrencedygtige, når de skal byde ind på et projekt.
Kunder med et login til stark.dk kan tilgå KlimaLog når som helst.
Der er ikke tale om en tidbegrænset kampagne, men et ongoing værktøj, som har en åben slutdato.
Foranlediget af at byggeriet er blandt de tungeste klimabelastere i verden, har STARK en ambition om at gå forrest, når der gælder om at mindske byggebranchens CO2-aftryk. Og til det kræves der store mængder af viden og dokumentation.
Derfor har STARK skabt KlimaLog — et digitalt værktøj, som skal hjælpe byggebranchen herunder håndværkere og entreprenører med at bygge mere klimabevidst.
Ideen er, at når håndværkere og entreprenører nemt kan aflæse tal på blandt andet CO2-udledning på deres produkter, så bliver de bevidste om deres muligheder og kan lettere vælge materialer med lavere klimabelastning og dokumentere deres byggeri.
På sigt håber STARK, at KlimaLog påvirker længere ud i værdikæden, så også producenterne af byggematerialer bliver motiveret til at udvikle mere klimavenlige produkter.
Normalt vil det tage en håndværker eller entreprenør op til 14 dage at indsamle den nødvendige dokumentation som loven kræver. Med KlimaLog kan de finde det hele inden for en time.
Siden launch har ca. 400 kunder oprettet sig på KlimaLog og flere end 2.000 klimarapporter er blevet downloadet