Denne kampagne er en vinder, fordi den udnytter bussens format til at gøre budskabet til en del af selve mediet. Visualiseringen af fries, der deles på tværs af bussens side, gør produktets sociale funktion forståelig og tydelig. Når bussens døre åbner, forstærkes følelsen af, at friesne deles, hvilket skaber et overraskende og humoristisk øjeblik, som gør det svært ikke at trække på smilebåndet. Kampagnen kombinerer stærk branding og integreret medieudnyttelse i en løsning, som både fanger opmærksomheden og minder modtageren om, at McDonald’s er et sted, hvor man samles om gode øjeblikke og lækker mad.
Bussens formål var at skabe opmærksomhed omkring McDonald’s “Sharing Fries” og styrke brandets position som et socialt og samlende brand. Eksekveringen fremhæver glæden ved at dele mad og oplevelser med andre og forbinder produktet med fællesskab, nærvær og de små øjeblikke, man deler sammen. En bus var det perfekte medie til budskabet, fordi dens format gjorde det muligt at visualisere selve handlingen med at dele.
Målgruppe og målgruppeindsigt:
Målgruppeindsigten bag denne bus er, at mennesker værdsætter de små øjeblikke med venner og familie, og at god mad ofte spiller en vigtig rolle i at skabe nærvær og fællesskab.
At dele noget så simpelt som en portion fries kan være med til at gøre en helt almindelig tirsdag lidt bedre.
Derfor henvender kampagnen sig til københavnere på farten og minder dem om værdien af at tage sig tid til dem, de holder af. Ved at vise fries, der deles på tværs af bussens side, visualiseres indsigten direkte i mediet. Når bussens døre åbner, forstærkes følelsen af deling yderligere, hvilket gør budskabet både relevant, underholdende og let for målgruppen at spejle sig i.
Bussen kørte i uge 14-17, 2026, netop som foråret sprang ud, og københavnerne begyndte at tilbringe mere tid ude i byen. Det gjorde timingen ideel til at minde dem om glæden ved at samles med venner og familie og dele gode øjeblikke over en portion Sharing Fries.
Strategien bag kampagnen var at være lige så simpel som produktet selv. Sharing Fries handler om at dele, og derfor tog den kreative ide udgangspunkt i netop denne handling. Ved at visualisere delingen direkte på bussens side blev produktfordelen gjort synlig uden behov for lange forklaringer eller komplekse budskaber. Resultatet er en enkel og intuitiv løsning, hvor mediet og budskabet arbejder sammen om at kommunikere en klar ide, nemlig at mad smager bedre, når den deles.
410.000 eksponeringer med en nettodækning på 57.108 svarende til 5%