Strategisk orkestrering af medieindsatsen på 28 markeder, baseret på viden og innovative mediestrategier koblet med markedsspecifikke KPI’er, skabte vi 37 % mere effektivitet på tværs af markederne og en vækst i medieeffektiviteten i et meget konkurrencepræget hjemmemarked (Danmark) på 13 %.
En strategi, der gør det muligt at fastholde én overordnet marketingstrategi som den underliggende bastone, men samtidig arbejde agilt på tværs af markederne, hvor en ny matrix baseret tilgang på landespecifikke medie KPI’er nu guider den rette mediestrategi for det enkelte marked.
Formålet var at optimere det samlede mediespend på tværs af markederne.
JYSK opererer på 28 meget forskellige markeder. For at sikre en større klarhed over brugen af medier på tværs af markederne og sikre, at vores overordnerede strategi – kaldet ONE CONCEPT – fastholdes, har vi gennemført en omfattende analyse af JYSK-brandets position.
Ud fra en række faktorer har vi fundet en række fællestræk, der gør det muligt at samle de 28 markeder i blot fire strategiske clusters. Disse clusters gør det muligt at differentiere medievalgene, uden at anfægte den grundliggende ONE CONCEPT JYSK-strategien. Der er stor forskel på et etableret marked, som f.eks. det danske, og et helt uopdyrket som f.eks. det græske. Valget af medier og valget af medietryk er derfor afgørende for, at salgstallene og positioneringen i det pågældende marked også samtænkes, afstemmes og optimeres.
Ambitionen er at sikre et stærkt brand med den samme grundposition på tværs af markeder: En JYSK-butik, såvel online som Brick-and-Mortar ser ens ud uanset marked. Størstedelen af sortimentet er det samme. Den interne kultur er båret af de samme værdier. Og kundeløftet er ens på tværs af markederne.
Tilsvarende er målgruppen for JYSK også ens på tværs af markeder. Vi er et brand for – nærmest - alle og opgaven er at holde os relevante for så mange som muligt.
Alt dette sagt, så er markederne dog meget forskellige, både geografisk, kulturelt, økonomisk – og ikke mindst medie specifikt.
At løse denne store og grundlæggende forskellighed har været den store strategiske udfordring i dette projekt.
Og de resultater, der er skabt efter blot ét år viser, at der er fundet en meget effektiv og operationel nøgle.
Opstart i 2021/2022. Implementeret gennem 2022 og 2023.
Med udgangspunkt i grundig markedsresearch, salgsmodellering og målgruppeanalyse har vi udviklet fire fundamentalt forskellige mediestrategier til specifikke ’clusters’ af JYSK lande:
- Marketing Leader Strategy
- Market Acceleration Strategy
- Market Challenger Strategy
- Market Connection Strategy
Disse fire strategier gør det muligt for os, at fastholde ONE CONCPET, som den underliggende bastone, men samtidig arbejde agilt på tværs af markederne, alt efter om vi taler om et JYSK i Danmark, hvor vi gennem mere end 40 år har etableret os som et velkendt brand eller om vi taler om uopdyrkede markeder som f.eks. Grækenland eller et land som Sverige, hvor konkurrencesituationen er helt speciel qua specielt IKEA (deres hjemmemarked).
Vi har derfor sideløbende defineret en række nye KPI’er, som gør os i stand til at identificere og udvælge den rette strategi til det rette marked.
I Danmark peger de mediespecifikke KPI’er på, at der skal køres en ”Marketing Leader Strategy”. Hovedelementerne i denne strategi består af sæsonbestemte salgs- og brandkampagner båret af udvalgte hero-produkter samt et “always desirable“ track, hvor vi opnår en høj share-of-voice og share-of-reach ved at være dynamiske og synlige.
I Danmark, hvor der findes en meget høj konkurrence intensitet, har vores nye tilgang givet et løft i ROI på over 13% det sidste år alene.
Opsummeret har vores nye mediestrategi sikret os ganske betragtelige, positive resultater:
• Et generelt løft på 37% ROI på tværs af markeder.
• Et løft isoleret for Danmark på 13 % i ROI
• Et ROI på index 146 i forhold til branche-benchmarks
Mediestrategien med de fire strategiretninger er anvendt på tværs af alle 28 markeder.