Point Safari med IKEA Family

dentsu X, en del af dentsu, Højkant og Marketsquare

for

IKEA

Kategori :

Startdato:

09/03/2026

Slutdato:

07/04/2026

Hvorfor er denne kampagne en vinder Hvorfor er denne kampagne en vinder

Et pointsystem er ikke content. Det er et regneark. Udfordringen var at tage et nyt loyalitetsprogram med point og indløsning som KPI’er og aktivere det på platforme, der øjeblikkeligt straffer alt, der lugter af reklame.

Strategien var hverken at gemme det kommercielle budskab eller at pakke det ind. Den var at bygge indhold, der konkurrerede på platformenes egne præmisser ikke på trods af algoritmen, men gennem den. Det betød et fuldt brud med den klassiske tilgang: ingen genanvendelse fra BVOD og YouTube, intet tilpasset kreativ. I stedet: tre selvstændige indholdsvinkler under konceptet „Point Safari med IKEA Family‟ med platform-native hooks og formater bygget specifikt til TikTok og Meta.

Resultatet var ikke blot opmærksomhed omkring det nye pointsystem, - det var adfærdsændring hele vejen til bundlinjen. Point-indløsning gik fra en baseline på 56.000 ugentligt til 178.000 under kampagnen 3,16 gange over baseline. Og effekten holdt efter kampagnen sluttede: post-kampagne ligger indløsningen på 254.000 ugentligt, 4,49 gange over baseline. Det er ikke et kampagnepeak. Det er en strukturel adfærdsændring.

Denne case beviser, at content aktivering ikke handler om at nå bredt ud det handler om at bygge indhold, der er så platform-native, at målgruppen handler frem for scroller.

Baggrund, udfordringer og indsigter Baggrund, Udfordringer & Indsigter

IKEA Family er et af Danmarks største loyalitetsprogrammer med over 1,7 millioner registrerede medlemmer. Men et stort medlemstal er ikke det samme som et aktivt medlemskab. I foråret 2026 lancerede IKEA et nyt pointsystem, hvor køb, restaurantbesøg og møde-bookinger nu kan konverteres til produktbelønninger via de opsamlet point. Programmet var designet til at ændre adfærd, ikke bare kendskab, og succes blev målt direkte på antal point indløst, antal kunder der indløste og gennemsnitlig indkøbsstørrelse.

En soft launch via email og in-store kommunikation udgjorde vores baseline: 56.000 indløste point og 584 indløsende kunder om ugen. Ambitionen var +20% på begge. Det lød overskueligt. Men vi var klar over, at udfordringen ikke var målet. Det var vejen derhen.

Målgruppen var eksisterende IKEA-kunder, mennesker der dagligt færdes på platforme, hvor algoritmen belønner variation, native format og høj hook rate, og straks afstraffer alt der signalerer reklame. At aktivere dem med et budskab om pointoptjening er som at invitere nogen til en fest ved at sende dem et regneark.

Data fra IKEAs marketing mix-modellering, System 1, TikTok og Dentsus egne Lumen og Kantar-analyser pegede entydigt i samme retning: forretningsmæssigt løft var betinget af social-first content skabt til platformen, ikke adapteret fra andre kanaler. Algoritmen favoriserer mange iterationer med varierede hooks. Indhold tilpasset fra traditionelle medier underperformer systematisk. Samme studier viser, at attention er den bedste medieproxy for, om content er bygget til algoritmens logik og om det har potentiale til at flytte forretningen. Hook rate (min. 3 sek.) og VTR blev derfor de primære styrepinde: ikke som performancemål i sig selv, men som tidlige indikatorer på, om content-produktionen var stærk nok til at skabe reel forretningsmæssig effekt.

Derfor var strategien ikke at kommunikere pointsystemet. Det var at gøre det til noget, folk ville stoppe op for at interagere med helt naturligt.

Strategi & Løsning Strategi & Løsning

Den bærende tanke var enkel og radikal på én gang: indhold, der ikke forsøger at kapre opmærksomhed på trods af platformen, men gennem den.

Et centralt produceringsvalg var den fuldstændige adskillelse fra det bredere BVOD- og YouTube-kreativ. Det sociale lag var ikke en forlængelse, det var sit eget indholdsapparat og inden for det sociale lag var valget om at gå all-in på creator content frem for standard ads det mest udslagsgivende enkeltbeslutning i hele kampagneaktiveringen. Dentsu Experience, IKEAs content team og Samson fra Højkant arbejdede i trekant om content-produktion, og ’point safari’ vinklen på social er skabt i dette samarbejde. Under konceptet blev der i nævnte samarbejde udviklet tre indholdsvinkler med selvstændige hooks og platformsspecifik eksekvering. alle produceret af Samson fra Højkant i samarbejde med IKEAs content team og Dentsu Experience:

Den ivrige medarbejder tog seeren med ind i varehuset i et nærværende POV-format. Her var det ikke et budskab, der blev leveret. Det var en oplevelse, der blev delt.

Point Safari-manden gik bogstaveligt talt på jagt efter point i IKEA. En legende og underholdende karakter, der gjorde det abstrakte konkret og det kedelige sjovt.

Kunden i centrum tog udgangspunkt i målgruppens egne præmisser. Med en Snapchat-vinkel, hvor indsigt om målgruppen satte rammerne, var det ikke IKEA, der fortalte historien. Det var kunden selv.

Tre vinkler. Én klar pointe: som medlem af IKEA Family betaler engagement sig. Vinklerne var ikke variationer over samme budskab de var designet til at give algoritmen høj variation, appellere til forskellige segmenter af IKEA Family-basen og konkurrere direkte med det organiske indhold i feedet.

Resultater Resultater

Mediemetrik resultaterne afspejlede meget godt de efterfølgende løft i forretningsresultaterne.

De 2.250.964 unikke brugere på tværs af Tik Tok stoppede scrollet 3,7 gange oftere ved denne produktion sammenlignet med standard video annoncer med samme budskab. Vi oplevede en hook rate (seende min. 3 sek.) på 54,5% mod 14,8%. Det svarer til at mere end hver anden bruger, der mødte creator content, stoppede op. Fastholdelsen var tilsvarende: VTR på 16,5% mod 3,3% for standard videoannoncerne (5x), og gennemsnitlig afspilningstid på 6 sekunder mod 2 sekunder.

Dertil var de næsten 11.000 likes på kampagnen er et stærkt signal om at creator-formatet ramte præcis rigtigt i TikTok og Meta-konteksten.

Herunder mediemetrik resultaterne holdt op mod IKEAs kampagnehistorik (Benchmark data):

Hook rate TikTok: 49,6% (+87% vs. benchmark - baseret på FY25/FY26 data fra +30 kampagner)

Hook rate Meta: 54,5% (+313% vs. benchmark - baseret på FY25/FY26 data fra 143 kampagner)

VTR TikTok: 10,9% (+354% vs. benchmark - baseret på FY25/FY26 data fra +30 kampagner)

VTR Meta: 19,8% (+383% vs. benchmark - baseret på FY25/FY26 data fra 143 kampagner)

Adfærdsændring

Lad os kigge på Point-indløsningen: her gik vi fra en baseline på 56.000 ugentlige brugte point → 178.000 under kampagnen (3,16x baseline). Ligeså, hvis vi kigger på antal indløsende kunder gik vi fra 584 ugentligt → 1.545 under kampagnen (2,65x baseline). TikTok leverede den højeste sign-up konverteringsrate af alle betalte kanaler: 3,7%

Post-kampagne-effekten overstiger kampagneniveauet: 254.000 ugentlige indløste point (4,49x baseline) og 2.338 indløsende kunder (4,00x baseline). Vi kan derfor konkludere at effekten er strukturel og ikke forbigående

Kommercielt løft:

Hvis vi så runder at med at koble det direkte på forretningsmålsætningerne, kan vi se at antallet af ’Aktive buying members’ i loyalitetsklubben er steget +8,5% YoY mod businesscase-mål på +4%, så mere end det dobbelte af målet. ’Average ticket value’ steg fra +1,7% pre-kampagne til +10,8% under kampagnen. Dertil voksede IKEAs loyalitetsklub med over 20.000 nye medlemmer under kampagneperioden til 1.710.163 totalt hvilket var en bonusgode og et sekundært mål

”Point Safari med IKEA Family‟ var en bevidst strategi dokumenteret viden om algoritmestyrede platforme omsat til platform-native creator content der skabte opmærksomhed markant over benchmark, konverterede den til adfærd og løftede forretningen til mere end det dobbelte af målet. Og effekten voksede efter kampagnen sluttede.

Det er, hvad content activation ser ud, når det virker.

IKEA

Nickolai Meyer

Customer Engagement & Loyalty Analyst

Nadine Holtorp

Loyalty Leader

Kristoffer bæk

Marketing Leader

Lyng Carver

Integrated Media Leader

Martin Meik

Country Integrated Media and MarCom Manager

Pernelle Krogh

Country Marketing Manager

Susanne Penalver

Content Specialist

Christina Boisen

Content Specialist

Lene Kiel

Marketing Communication Leader

dentsu X, en del af dentsu, Højkant og Marketsquare

Tatianna Tobiassen

Head of project management, dentsu

Frederik Nonnemann

Branded Content Director, dentsu

Isabella Madsen

Influencer Marketing Strategist, dentsu

Josefine Møller

Client manager, dentsu x

Cecilie Bergh

Business Partner, dentsu x

Nick Skovgaard

Business Partner, dentsu x

Emil Nørager

Partner, Højkant

Samson Blay

Partner, Højkant

Ditlev Schiller

Client Service director, Marketsquare

Laura Handest

Account Manager, Marketsquare

Samarbejdspartnere


Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.