”Life is bitter” er en vinder, fordi konceptet og kampagnen er skræddersyet til at udnytte specifikke mediers styrker og øge effektiviteten ved at tale ind i den kontekstualitet, der omgiver det enkelte medie og den måde som målgruppen bruger mediet på. Som når vi på Outdoor folierer en bus på vej til Copenhell helt pink for at gøre de sortklædte festivalgæsters ankomst lidt mere bitter.
Kampagnens primære formål var at holde Fernet-Branca top of mind og øge præferencen, så festivalgængerne og forbrugerne vælger den næste gang de overvejer at købe en bitter.
Den primære kommunikationsmålgruppe er både festivaldeltagerne og danskere fra 25-55 år. Når vi definerer begge, så er det fordi outdooren på bussen i sig selv bliver set af festivalgængerne og de mennesker, som bussen passerer. Men derudover fotograferer vi bussen og distribuerer billederne på sociale medier, så hele Danmark kan muntre sig over outdooren.
Målgruppen er i øvrigt valgt ud fra at det er inden 55 man danner sin præference for hvilken bitter man foretrækker. Og når først man har en foretrukken bitter, så er loyaliteten meget høj.
Outdooren var folieret på én bus, som har sin rute direkte ud til Copenhell. Og den kørte i ugen under Copenhell.
Strategien bag ”Life is bitter” er dels at tappe ind i den menneskelige indsigt, at livet ikke altid er en dans på roser og koble den til vores produkt med et underlæggende budskab om, at hvis du drikker Fernet-Branca, så kan du nok klare det meste, som livet kaster i hovedet på dig.
Og så er mediestrategien også at være hyper-relevant ved at udnytte specifikke mediers kontekstualitet i form af placering, tidspunkt mm. Vi vil ikke opfattes som et upersonligt masse-brand, der sender det samme budskab ud til alle og på alle medier. Vi skaber idéen til mediet og anledningen for at vise målgruppen, at vi forstår den situation de står i, når de oplever reklamen.
Og hvis reklamerne er fysiske som f.eks. en outdoor eller en print annonce, så fotograferer vi dem og deler dem på sociale medier, hvor de bliver delt videre af vores fans og dermed opnår meget højere dækning end det oprindelige medie ville kunne.
Salget af Fernet-Branca var historisk stort på Copenhell i 2023.
På sociale medier opnåede Copenhell bussen en ren organisk spredning på mere end 100.000 personer.
Den samlede ”Life is bitter” kampagne har i 2023 løftet salget af Fernet-Branca med 6%.