På Dansk A pensum er 14 forfattere obligatorisk læsning.13 er mænd, 1 er kvinde. Hvilket perspektiv giver det unge studerende på verden?
Det besluttede vi os sammen med Dansklærerforeningen for at finde ud af. Pensum_GPT er en AI-chatbot, der er trænet udelukkende på litteratur fra de 14 forfattere på pensum og fungerer som en digital repræsentation og personificering af pensum. Og en ret kontroversiel en af slagsen. Integreret direkte i DM-funktionen på instagram profilen @pensum_gpt.
Kampagnen udmærker sig ved at bruge et teknologisk medie til at engagere målgruppen på en innovativ måde for at fremhæve og demonstrere et alvorligt problem i den danske uddannelsessektor: Manglen på kvindelige forfattere i den litterære kanon. Ved at integrere en tilpasset GPT-model direkte på en populær platform som Instagram, lykkedes kampagnen med at mobilisere både lærere, elever og politikere. Samtidig fangede den mediernes opmærksomhed og satte problemet på den nationale dagsorden Alt sammen uden et mediebudget.
Kampagnen kulminerede i en offentlig debat i Go' Aften Live, hvor Børne- og Undervisningsminister Mathias Tesfaye gav Dansklæreforeningen hånd på en revurdering af kanon – og dermed pensum. Han forpligtede sig desuden til konkrete tiltag, hvor flere kvindelige forfattere skal være en del af undervisningen. Disse træder allerede i kraft fra august 2024. Dette øjeblik demonstrerer kampagnens markante og betydelige samfundsmæssige effekt og beviser, hvorfor "Pensum_GPT” er en vinder.
13 ud af 14 forfattere i det obligatoriske Dansk A pensum i gymnasiet er mænd. Dansklærerforeningen ønskede at udvide kanon med flere kvindelige forfattere.
Kampagnens formål var derfor at råbe politiske beslutningstagere op og sætte fokus på den kønsmæssige skævvridning af repræsenterede forfattere på den litterære kanon.
Alt sammen for i sidste ende at få revideret litteraturkanon og give fremtidens elever et bredere og mere nuanceret perspektiv på verden.
Ændring af det obligatoriske pensum kræver engagement fra aktive beslutningstagere. Mathias Tesfaye var derfor den centrale målgruppe for kampagnen, da det i sidste ende er ham, der kan træffe beslutningen om at ændre dansk litteraturkanon i gymnasiet.
For at nå Mathias Tesfaye var det nødvendigt at engagere andre nøglebeslutningstagere. Derfor aktiverede vi forskellige relevante målgrupper, herunder elever, lærere, meningsdannere og medier for at få ministerens opmærksomhed.
For at nå målgruppen, og for at skabe størst mulig organisk spredning, brugte vi en platform, som de alle dagligt benytter som kommunikationskanal: Instagram. Vi implementerede en chatbot direkte i Instagrams DM-funktion (API-nøgle). Ved at bringe kampagnen i spil på denne platform, kunne Pensum_GPT nå bredere ud og engagere målgruppen på en måde, der føltes intuitiv, relevant og tilgængelig. Instagram var også afgørende for kampagnens succes, netop på grund af muligheden for at opnå organisk spredning. Det var essentielt for at få opmærksomhed hos relevante beslutningstagere – og i sidste ende for at nå Mathias Tesfaye.
Ingen betalte medieflader blev benyttet i kampagneperioden. I stedet var initiativet nøje tilrettelagt til at skabe direkte engagement, debat og organisk spredning. Derfor lancerede vi kampagnen på et tidspunkt, hvor historisk repræsentation af kvinder fyldte i medielandskabet og på den politiske dagsorden. Denne diskussion gav vores kampagne en aktuel kontekst og en større platform at bygge videre på.
Kampagnen startede internt hos de danske lærerforeninger. Forud for den officielle lancering, blev Pensum_GPT pre-lanceret på en lærerkonference, så den enkelte lærer kunne tage den med ud i klasselokalerne bagefter. Eleverne kunne nu åbne Instagram for at udforske deres pensum. Det interne fokus gav kampagnen to uger til at sprede sig organisk blandt lærere og elever, inden den officielt blev lanceret.
Den officielle lancering fandt sted den 18. april, og resulterede i stor synlighed og engagement hos målgruppen. Den stærke PR-indsats og det organiske delingspotentiale sikrede dermed maksimal opmærksomhed og støtte fra både offentligheden og medierne.
Dansklærerforeningen havde hidtil ikke formået at råbe relevante beslutningstagere op. Vi indså derfor, at hvis vil ville skubbe dagsordenen frem, måtte vi mobilisere både elever, lærere og meningsdannere – og fange ikke mindst mediernes opmærksomhed. Når det handler om repræsentation, bliver direkte argumentation ofte affejet som misforstået og skinger. Derfor ønskede vi i stedet at levere en objektiv konstatering af det ensidige perspektiv, det nuværende pensum formidler. Det anså vi for at være det mest effektive afsæt for debat og medieomtale.
Kunstig intelligens er blevet symbolet på den samlede menneskelige viden. Fascinationen og interessen for emnet er stor, og der er stor nysgerrighed omkring AI-baserede chatbots. Mens ChatGPT er baseret på hele internettet, er Pensum GPT kun baseret på de værker, gymnasieelever bliver præsenteret for gennem det obligatoriske pensum. GPT-sprogmodellen fortolker altså værkerne, og skaber en “sproglig” repræsentation af de holdninger og perspektiver, som sprogmodellen identificerer på tværs af værkerne. Pensum GPT bliver dermed en digital personificering af Dansk A-pensum.
På baggrund af det uploadede materiale blev Pensum GPT både sjov og poetisk, men også sexistisk og misogyn. Pensum GPT mente ikke, at kvinder bør få stemmeret, gå på arbejde eller udtrykke følelser offentligt. En tydelig umanipuleret kondensering af et ekstremt snævert perspektiv på verden.
Vi integrerede chatbotten direkte i DM-chatfunktionen på Instagram-profilen @pensum_gpt. Her kunne lærere, elever, meningsdannere og den generelle befolkning selv skrive med chatbotten, og danne sig en holdning til perspektiverne og repræsentationen i Dansk A-pensum. Skabt til at formidle problemet og initiere debat, direkte på målgruppens foretrukne medieplatform.
Med idéen og målsætningerne for øje, udarbejdede vi en mediestrategi om at gå efter de allerstørste og mest markante medier i landet. Opgaven var simpel, men ambitiøs: Land historien i de landsdækkende medier – og gerne i et format, der kan få de politiske beslutningstagere direkte i tale.
Kampagnen formåede på få dage at skabe afgørende reaktioner hos relevante beslutningstagere og blev dækket af førende nyhedsmedier, herunder TV2, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Det betød, at kampagnen på trods af mediebudgettet på 0,- kr. på få dage nåede ud til mere end 4 millioner danskere.
Diskussionerne blussede op på både Instagram og Twitter – selv Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre gik aktivt ind i debatten.
Men højdepunktet var, da kampagnen sikrede Pensum GPT en plads i et af Danmarks mest populære tv-programmer, Go' Aften Live, med Børne- og Undervisningsminister Mathias Tesfaye som medvirkende. Her satte Dansklæreforeningen og forperson for Danske Gymnasiers Sammenslutning Tesfaye i stævne, og argumenterede for vigtigheden i at få en mere kønsbalanceret og tidssvarende litteraturkanon på gymnasierne.
Det var undervisningsministeren enig i – og parterne gav derfor hinanden håndslag på, at den litterære kanon trænger til revidering inden for en nær fremtid. Ministeren lovede, at der allerede fra august 2024, skal tilføjes mindst 10 kvinder til den årlige læseplan.