Kampagnen er en vinder, fordi den lykkedes at få Netto til at gå viralt med en simpel outdoor. Med et enkelt budskab og en strategisk placering aktiverede Nettos koncept 'livet er dyrt' på enkleste vis - hvilket hurtigt fik danskernes opmærksomhed og skabte både omtale og diskussion på tværs af platforme og medier.
At aktivere Nettos prisopfattelses-koncept på en måde, der ville skabe PR og omtale.
Netto henvender sig til hele Danmark - dog i særlig grad til personer med indkøbsansvar i familierne, som har en større basket size. "Livet er dyrt" er baseret på tesen om, at vi som danskere har vænnet os til (men stadig er meget bevidste om), at alting er ualmindeligt dyrt. Både de store ting som skat, ejendom og bilafgifter til de små ting som café-kaffen eller parkeringsbilletten. I netop denne sammenhæng talte vi både drillende til Irma-forbrugeren, men i lige så høj grad også til alle dem, der køber det meste på budget, så man har råd til at købe de ekstra lækre varer i IRMA.
Kampagnen kørte på outdoor d 6/9 2022 og en uge frem på Nørreport st, Trianglen på Østerbro og alm. abribus.
Vores koncept "livet er dyrt - gå i Netto" præsenterer Netto som den bedste kur mod alle de ubehagelige udgifter og alt for dyre ting, der kendetegner danskernes hverdag. Konceptet giver os muligheden for at tale om og omkring et væld af situationer, der er unødvendigt eller ubehageligt dyrt. For at opnå størst effekt, organisk omtale og deling har vi haft et stort fokus på at kommunikere aktuelt og kontekstuelt. Da vores målgruppe samtidig er bred, har vi især brugt Outdoor som medie for kontekstuelle eksekveringer.
Netop denne OOH har høstet uovertruffen samtale og omtale - både på sociale medier og i danske medier. Mens det er svært at måle den isolerede effekt af en outdoor, taler de tal, vi kan måle, for sig selv.
Med omtale i blandet andet GO Morgen Danmark, på EB.dk, BT.dk, i Politiken og Jyllandsposten og flere stories på Anders Hemmingsens Instagram-story har vi kunne tælle sammen til over 10 mio samlede potentielle visninger.