Mockupsquare

Marketsquare

for

Marketsquare

Kategori :

Startdato:

01/01/2023

Slutdato:

16/06/2023

Hvorfor er denne kampagne en vinder

En ny mockup-platform så dagens lys i Danmark lige efter nytårsaften. Gratis, uden vandmærker og fyldt med lokale mockups til alle danske kreative. Det lød næsten for godt til at være sandt. Og det var det også. Fordi det platformen var en skjult trojansk rekrutteringshest.

Mockupsquare er en rekrutteringskampagne uden mediebudget, som er lykkedes med at snige et jobopslag ind på mange tusinde danske kreatives skærme. Kampagnen har løftet det kreative niveau på Marketsquare til nye højder. Men den er også en gave til hele den reklamebranche. Alt sammen ved at bruge 36 frit tilgængelige Photoshop-filer som medieplacering.

Kampagnens formål

Marketsquare opruster i den kreative afdeling. Men at rekruttere de bedste kreative profiler i reklamebranchen er ikke nogen nem opgave. De er travle, eftertragtede og bider ikke på traditionelle stillingsopslag. Som et reklamebureau, måtte Marketsquare finde på en måde, hvor bureauet kunne være sikre på at fange de bedste kreatives opmærksomhed.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Kreative i reklamebranchen bruger Photoshop-mockups hver eneste dag, når de skal afprøve og videreformidle deres idéer i præsentationer og oplæg. Men der er et problem, der dukker op igen og igen for danske kreative. Det er virkelig svært at finde mockups af medie-placeringer i Danmark.

Derfor er danske præsentationer og portfolier ofte fyldt med billboard-mockups fra Times Square. Så Marketsquare skabte en digital platform, hvor man kan finde alle de photoshop-mockups, som danske kreative har gået og drømt om. Gratis og tilgængeligt for alle.

Men når de kreative downloader et mockup og åbner filen i Photoshop, bliver de mødt af en rekrutteringskampagne. Og afsenderen skifter fra Mockupsquare til Marketsquare. En digital trojansk hest, der gør Photoshop-filen til en gratis medieplacering.

Timing og Dosering

Initiativet bestod af 36 mockups af høj kvalitet, der var tilgængelige gratis på www.mockupsquare.com.

For at lancere initiativet brugte vi LinkedIn og Instagram – organisk – til at skabe opmærksomhed omkring initiativet.

Mockupsquare blev lanceret den 1. januar 2023 og er et vedvarende initiativ.

Strategi

Hvordan fik vi opmærksomheden fra de bedste kreative i reklamebranchen?
Vi brugte et specifikt medie, som kun de kunne se. Et mockup.

Det er et uomgængeligt redskab for de kreative, og efterspørgslen var enorm, men at bruge det som en medieplacering er dét, der drev rekrutteringsstrategien hele vejen fra talentopsporing til ansættelse.

Resultater

Med mere end 8000 besøgende og 10.000 downloads, tyder alt på at vi ramte stort set hele målgruppen inden for en måned. Uden at bruge en eneste krone i mediebudget.

Kampagnen gik i luften 1. januar 2023 og den første ansøgning landede i indbakken inden for en time. Siden da har vi haft 32 kaffemøder med potentielle nye kolleger. Og ansat tre nye kreative. Marketsquares kreative afdeling har aldrig stået stærkere.

Men platformen er stadig åben - og det er vores indbakke også!

Marketsquare

Ulik Kepinski

Rode

Louis Weeke

Isaak

Magnus

Breum

David

Asmussen

Marketsquare

Ulik Kepinski

Rode

Louis Weeke

Isaak

Magnus

Breum

David

Asmussen

Samarbejdspartnere


Billeder

Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.