Megatrends lancering

Orchestra & Zupa

for

Sydinvest

Kategori :

Startdato:

30/06/2024

Slutdato:

30/06/2024

Hvorfor er denne kampagne en vinder

Grundige målgruppeanalyser og indsigtsarbejde var grundlaget for den mest succesfulde lanceringskampagne fra Sydinvest i 16 år målt på bundlinjen.

Kampagnens formål

Sydinvest er en investeringsforening. Produktet for Sydinvest er investeringsfonde. En fond består af en lang række investeringer indenfor et fokusområde. Det kan være aktier i virksomheder med fokus på bæredygtighed eller fonde med fokus på et regionalt område som fx Fjernøsten. Samlet set har Sydinvest 96 fonde under forvaltning.

I 2023 lancerede Sydinvest Megatrends. En fond med fokus på investeringer i virksomheder indenfor de fem store megatrends: 1. Demografisk skifte 2. Teknologisk innovation 3. Fremtidens transport 4. Fremtidens forbruger 5. Klima ansvarlighed. Fem megatrends som Sydinvest forventer, vil have størst impact investeringsmæssigt de kommende år.

Formålet var at sikre en succesfuld lancering af en ny investeringsfond overfor en smal målgruppe.
Succesparameteren var volumenen af investeret formue fra investorerne i lanceringsperioden. For at sikre dette skulle kampagnen sikre kendskab og skabe overvejelse til Megatrends overfor målgruppen af potentielle investorer og rådgivere i pengeinstitutter.

Her er en simpel eksponering ikke nok til at drive den hårde konvertering, der kunne sikre succesen. Kampagnen skulle ud over kendskab konkret sikre besøg på landingssiden og her sikre at brugerne fik kvalificeret kendskab til megatrends produktet i så høj grad at de via eget pengeinstitut ville foretage en investering efterfølgende.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Hvordan fanger man opmærksomheden og interessen hos potentielle investorer for et produkt, der kan være svært at forklare og som ikke har en investeringsmæssig historik?

Hvordan viser man en megatrend f.eks. demografisk skifte eller fremtidens transport. Reelt ting, som endnu ikke eksisterer. Fremtiden har et ikke et fast defineret billede, her er det den enkeltes fantasi der sætter grænser for hvor vildt eller anderledes det kan blive.

Vi igangsatte en dybdegående målgruppeanalyse for at afdække, hvordan disse megatrends kunne illustreres på en måde så vores modtagere forstod dem.

• Step 1: Aktivere AI (Midjourney) for at skabe tusindvis af visuals, som kunne fortælle historien om produktet og vises fondens fokus.
• Step 2: Udvælge 20 visuals til test i målgruppen.
• Step 3: Kvantitativ test udført på 3000 personer i målgruppen.
• Step 4: Tilretning af de valgte visuals til hver af de 5 megatrends ud fra analyseresultaterne.

Timing og Dosering

Kampagne blev afviklet i uge 19-22 2023 i et frontloaded burst for at sikre kendskab til den nye investeringsfond, der var tilgængelig fra primo maj 2023.
Kampagnebudgettet var 520.000 kr. ex. moms

Strategi

Udfordringen for kampagnen var at udfolde budskabet om Megatrends med stor nok effekt til at målgruppen aktivt ville foretage en investering via deres eget pengeinstitut.
Traditionelle medier med stor gennemslagskraft som TV og Biograf var ikke en mulighed inden for den givne budgetramme.

Yderligere benspænd for kampagnen var kviklånsloven fra 2020, som Sydinvest er begrænset af.

Løsningen blev annoncering på high impact formater på tværs af online business medier, sociale medier, native og helsider i udvalgte dagblade. Den kreative udnyttelse af hvert format og hver placering var i centrum, for at opnå størst mulig opmærksomhed i mødet med målgruppen. En opmærksomhed der skulle sikre den nødvendige trafik til landingssiden og herfra et kvalificeret kendskab højt nok til at sikre investeringer i Megetrends produktet.

Resultater

Med mediestrategien og det grundige indsigtsarbejde som baggrund for indhold og udtryk i det kreative materiale gik alt op i en højere enhed for lanceringen af Megatrends investeringsfonden. Kampagnen resulterede i det bedste resultat på bundlinjen ift. alle tidligere produktlanceringer hos Sydinvest de seneste 16 år!

Kombinationen af det rette budskab og de rette medier har givet et markant løft i kampagnens trafik og performance på sitet.
• Indeks 135 på CTR% i forhold til seneste kampagne
• Index 208 på website besøg i forhold til baseline
• Index 185 på sidevisninger i forhold til baseline
• Index 81 på afvisningsprocent på landingssiden

Sammenholdt med andre kampagneindsatser viser målte brugerhandlinger på kampagnesiden også et markant løft i performance i kampagneperioden:
• Download af produkt brochure: Index 4750
• Besøg på produktside: Index: 486

Sammenholdt med de seneste lanceringer målt på investeret formue i lanceringsperioden (kampagneperioden samt 10 uger efter uden anden kampagneaktivitet) er Megatrends en kæmpe succes:
• Lancering 2021: index 100
• Lancering 2022: index 51
• Megatrends lancering 2023: Index 273

Det grundige målgruppe- og indsigtsarbejde, der har sikret den markante løft i effekt fra kampagnen, har sat nye standarder for vores arbejdstilgang på fremtidige lanceringer.

Sydinvest

Tine Lund

Afdelingsdirektør

Anders Øhrberg Thrane

Seniorkommunikationsrådgiver

Lars Gullits

Digital Marketing Konsulent

Orchestra & Zupa

Peter Larsen

Commercial Director (Zupa)

Lasse Nyeng Jordan

Projektleder (Zupa)

Anne Nicolaisen Bahl

Projektleder (Zupa)

Christina Bjørn Søndergaard Jensen

AD (Zupa)

Daniel Johansen

Text (Zupa)

Rune Bræmer Dueholm

AD (Zupa)

Mads MIkkelsen

Kreativ direktør (Zupa)

Morten Eskildsen

Digital direktør (Zupa)

Allan Nielsen

Digital AD (Zupa)

Marko Markovic

Digital Projektleder (Zupa)

Kim Andreasen

Direktør og Senior Partner (Orchestra)

Helle Møller Jensen

Digital rådgiver (Orchestra)

Benedicte Elkjær Jensen

Digital planner (Orchestra)

Kasper Markvorsen

Senior social buying specialist (Orchestra)

Johannes Huniche Nielsen

Campaign manager (Orchestra)

Martin Grøn

Head of Print/OOH (Orchestra)

Samarbejdspartnere


Billeder

Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.