Mcdonald’s lige til døren

NORD DDB Copenhagen

for

McDonald’s Danmark

Kategori :

Startdato:

17/03/2025

Slutdato:

13/04/2025

Hvorfor er denne kampagne en vinder

Kampagnen udnytter mediets unikke format til at skabe et markant visuelt blikfang. En optisk illusion forvandler bussens langside til en klassisk københavnerkarré, hvor bussens døre spiller rollen som lejlighedsdøre, der åbnes og lukkes i takt med, at passagerer stiger af og på. På den måde integreres kampagnens tagline fysisk i eksekveringen og forstærker budskabet om, hvor enkelt det er at bestille McDelivery lige til døren.
Mediekonteksten rammer pendlere præcist i købsøjeblikket og taler målrettet til byboere uden bil, der har særlig gavn af nem og bekvem madlevering.

Kampagnens formål

Vi ved, at take-away-beslutninger i høj grad afhænger af beliggenhed og timing i købsøjeblikket. Kampagnens formål var derfor at positionere McDelivery som det naturlige valg netop i myldretidstrafikken – når måltider hurtigt skal planlægges på vej til og fra arbejde. Ud over at skabe bred awareness skulle kampagnen sikre, at brandløftet ”lige til døren” blev tydeligt forankret i målgruppens bevidsthed og husket som en enkel og relevant løsning i deres hverdag.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Kampagnen målrettede sig byboere med en travl hverdag, som 1) ikke kender eller har benyttet McDelivery eller 2) bruger McDelivery sjældent. Primært unge voksne og familier i alderen 18-55 år, med fast arbejde og typisk benytter kollektiv trafik. Det er en målgruppe, der ofte mangler tid til madlavning, mange uden bil – og derfor har høj interesse for madleveringstjenester. De vælger bekvemmelighed og motiveres af løsninger, der passer ind i deres flow mellem arbejde, transport og hjem.

Timing og Dosering

Bussen kørte i uge 12-15 ifm. Out Of Home Challenge

Strategi

Budskabsmæssigt var strategien at kommunikere McDeliverys primære løfte – "lige til døren" – så klart og enkelt som muligt. Alle sekundære budskaber blev sorteret fra. Det handlede at vise, hvor praktisk det er at få det leveret.
Visuelt var strategien at skabe et legende og konkret greb, der gjorde tagline og koncept fysisk nærværende især i det øjeblik, hvor passagererne stiger af og på.
Mediemæssigt var strategien at ramme målgruppen på farten – dér hvor sult og beslutninger om mad opstår. Bussen blev ikke bare et medie, men en aktiv del af idéen, og samtidig en effektiv kanal til at nå byboere uden bil, som i forvejen er storforbrugere af take-away og leveringstjenester.

Resultater

Kampagnen har været eksponeret for tusindvis af pendlere i København i løbet af kampagneperioden – lige dér, hvor madvalg træffes på farten. Kunden rapporterer om øget opmærksomhed. Kampagnen blev desuden fremhævet internt som et stærkt eksempel på kreativ brug af outdoor-mediet. I perioden har bussen givet 242.566 eksponeringer.

McDonald’s Danmark

Kim Jørgensen

Director, Media & Digital CX

Camilla Steffensen

Media & Digital Manager

Dorte Jensen

Brand Manager

NORD DDB Copenhagen

Tim Fremmich Andresen

Creative Director

Anders Kure

Senior Art Director

Elsa Mathiasen

Final Artist

Tina Bagge Larsen

Senior Account Director

Samarbejdspartnere

Out Of Home Media

Billeder

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.