Landfolk: Datadrevet sommerhusmagi

s360

for

Landfolk

Kategori :

Startdato:

01/05/2024

Slutdato:

30/04/2025

Hvorfor er denne kampagne en vinder

Landfolk og s360 udfordrer en etableret branche og viser, hvordan brug af data, teknologi og automatisering gør det muligt at flytte forretningen og sejre i et konkurrencepræget marked.

Med deres Dynamic Content Engine forbindes realtids-søgedata, GenAI og automatiseret medieindkøb i ét sammenhængende system. Det sikrer, at potentielle sommerhuslejere eksponeres for relevante annoncer og landingssider med passende sommerhuse, der matcher efterspørgslen og søgningerne i markedet.

Resultatet er markant: +102% vækst i en tocifret million­omsætning uden større annonce­budget, opnået ved kun at betale for klik med ekstremt høj konverterings­chance som effekt af mere relevante annoncer og destinationssider.

Løsningen demonstrerer, hvordan intelligent brug af data, teknologi og automatisering flytter forretningen - præcis den form for teknologisk effektivisering og skalerbar innovation, som gør denne case til en vinder.

Kampagnens formål

Landfolk har et ambitiøst mål om at fordoble omsætningen hvert år frem mod 2030.

Som led i dette har Landfolk defineret to overordnede marketingmål:
1) Udbrede kendskabet til Landfolk og styrke brandets positionering
2) Konvertere kendskabet og den eksisterende efterspørgsel til salg

Denne case har til formål at levere på sidstnævnte mål. Udfordringen er, at den intensive konkurrence mellem branchens store sommerhusudlejere har skruet annoncepriserne op på et niveau, der er tre gange højere end gennemsnittet på tværs af andre brancher.

Landfolk har ingen interesse i at ende i en budkrig eller blot vinde ved at skrue op for marketingbudgettet, da det er en ineffektiv løsning, der ikke kan skaleres. For at sikre en effektiv annoncering skal Landfolk lykkes med at være mere relevante end konkurrenterne - altså være bedre til at matche den eksisterende efterspørgsel i markedet med passende sommerhuse og annoncering.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Omkring 90% af alle danskere researcher ferier via søgemaskiner. Derfor er online søgedata den bedste indikator for sommerhuslejernes efterspørgsel. Når tusindvis af mennesker eksempelvis søger efter “arkitekttegnet sommerhus Fyn”, ved vi præcis, hvilke sommerhuse og hvilket indhold der skal indgå på landingssider og i annoncer for at skabe relevante brugeroplevelser.

Udfordringen med at levere de relevante oplevelser er todelt: For det første varierer efterspørgslen og udbuddet af sommerhuse fra uge til uge. For det andet er det dyrt og tidskævende, hvis sommerhusudlejerne manuelt skal producere og holde liv i de mange tusinde landingssider og annoncer, som skal matche hver eneste søgeintention.

Timing og Dosering

Landfolks Dynamic Content Engine (DCE) er always-on og version 1.0 gik live 1. april 2024. Resultaterne i denne case dækker 1. maj 2024 – 30. april 2025.

Systemet opdaterer automatisk både landingssider og annoncer flere gange ugentligt, så sæsonudsving, helligdage og uforudsete spikes altid afspejles i markedsføringen afhængig af søgevolumen - og dermed efterspørgslen.

Strategi

Landfolk har sammen med s360 udviklet Dynamic Content Engine (DCE) - et system der automatiserer produktionen af tusindvis af relevante landingssider og annoncer, som matcher sommerhusmarkedets mange unikke søgninger i real tid.

Systemet tager udgangspunkt i en kontinuerlig søgeordsanalyse, der løbende danner et overblik over efterspørgslen i sommerhusmarkedet. Når et søgeord opnår en kritisk volumen, strømmer data direkte ind i hjemmeside-CMS’et, hvor GenAI automatisk producerer indholdet til en fuld landingsside med ledige og relevante sommerhuse på under to sekunder. Bonusinfo: Over 40.000 sider kan produceres i ét tryk.

For at opnå eksponering af de relevante landingssider sender DCE’en data om søgningerne og sommerhusene direkte videre til Googles og Metas annonceringsplatforme. Gennem en integration i Google Search Ads 360, kan systemet automatisere udviklingen af søgeordsannoncer, der matcher alle de relevante landingssider, mens automatiske regler pauser annoncer for at sikre høj effektivitet, så Landfolk fx undgår at annoncere, hvis kun få sommerhuse er ledige, eller hvis søgeinteressen falder. Gennem en integration i adtech-platformen Smartly bliver der løbende og automatisk genereret tusindvis af relevante Meta‑annoncer, som tager udgangspunkt i de mange landingssider og Landfolks brandede designskabeloner.

Med dette system sikrer Landfolk, at de altid møder den dynamiske efterspørgsel i markedet med hyperrelevante landingssider og annoncer. Og relevans betaler sig. Det resulterer nemlig i højere konverterings- og klikrater, hvilket sænker udgifterne i forbindelse med anskaffelse af nye kunder, og ultimativt gør det muligt for Landfolk at fordoble omsætningen år efter år.

Resultater

Implementeringen af Landfolks DCE har i løbet af 12 måneder resulteret i mere relevante brugeroplevelser og en øget marketingeffektivitet, hvilket har rykket på forretningen og medvirket til at Landfolk fordobler sin omsætning år efter år.

Disse resultater er opnået i perioden 1. maj 2024 - 30. april 2025, sammenlignet med foregående 12 måneder.

Toplinjevækst:
- 102% vækst i tocifret millionomsætning

Øget relevans:
- CTR-løft på annoncer: 62% på Paid Search og 28% på Paid Social
- 14% opløft i landingssidernes konverteringsrate

Marketingeffektivisering:
- 23% lavere CPA (Cost per Acquisition), hvilket er et udtryk for, at DCE’en gør det billigere at anskaffe kunder
- 68% højere ROAS (Return on Advertising Spend), hvilket er et udtryk for annonceringens afkastgrad

Driftsmæssige forbedringer:
- 80% kortere "Time to New Market" fra 30 dage til 5 dage, viser hvor hurtigt DCE’en kan skalere til nye destinationstrends

Landfolk

Chris Kjær Bruhn Sørensen

CTO

Rune Hessner

Data Engineer

Camilla Swartz

Head of Brand & Marketing

Lars Kloster Silkjær

Head of Design

Tine Roesgaard Madsen

Digital Designer

Anna Michaelsen

Marketing Manager

Michael Stenderup

CMO

Asger Køppen

COO

s360

Mathias Hillerup Larsen

Group CCO & Co-founder

Magnus Holm Madsen

Director, Customer Data Activation

Christian Nørring

Director, Paid Social

Mohamed Ridha

Senior Specialist, Google Marketing Platform

Anika Karlsen

Specialist, Paid Social

Pernille Kragh

Senior Specialist, Creative Performance

Tobias Dahl

Head of SEO

Jesper Post Tønder

Senior Director, Digital Growth

Samarbejdspartnere


Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.