Fordi den gør det, en stærk idé skal: Finder en kulturel spænding og løser den med én sætning.
Mens hele byen råbte hurra for dem, der fik huen, råbte Clever hurra for dem, der ikke fik den. Ikke som en bred purpose-kampagne, men som et konkret, menneskeligt indgreb i et øjeblik, hvor budskabet kunne mærkes med det samme.
Idéen brugte OOH-mediet til at generere synlighed og samtale. Placeringen, timingen og kontrasten var selve idéen. Banneret blev en offentlig hånd på skulderen til dem, der normalt står uden for fejringen, og samtidig en klar positionering af Clever som et brand, der tror på retning frem for "den rigtige vej".
Hver sommer forvandler Danmark sig til en fejring af dem, der fik huen. Studentervogne tonser rundt i bybilledet, og vi får tårer i øjnene, når vi ser de unge mennesker fejre friheden. Men midt i festen står tusindvis af unge uden hue, uden optog og uden den samme offentlige anerkendelse.
Udfordringen var at skabe en Clever-kampagne, der ikke bare talte om alternative veje, men beviste det i kulturen. Inspireret af Clever CEO Casper Kirketerp-Møllers egne erfaringer med ikke at passe ind i skolens system, byggede kampagnen på en enkel indsigt: Når samfundet fejrer én bestemt vej som den rigtige, kan dem udenfor nemt komme til at føle sig forkerte.
Men verden flyttes ikke kun af dem, der fulgte vejen, som den var tegnet. Den flyttes også af dem, der tænker anderledes.
Strategien var at møde målgruppen i det øjeblik, hvor kontrasten var stærkest: Mens byen fejrede studenterne.
Derfor placerede Clever et stort OOH-budskab på Rådhuspladsen, hvor hundredvis af studentervogne kørte forbi. Budskabet var bevidst enkelt: “Hurra for jer, der ikke fik huen.” Ingen forklaring først. Ingen tung afsenderfortælling. Bare en klar, generøs vending af nederlag til mulighed.
Løsningen gjorde mediet til budskabet. OOH blev ikke brugt som annonceplads, men som en kulturel markering i realtid. Når studentervognene kørte forbi, stod kampagnen dér som et modbillede til den snævre succesfortælling.
På den måde blev Clever ikke bare afsender på et budskab om anderledes tænkning, men fik også positioneret sig selv som en virksomhed, der går egne veje.
1,2 mio. eksponeringer.
10.000+ interaktioner.
464 kommentarer & 227 genopslag.
0,22 kr. pr. eksponering.