• 23% stigning i lysten til at søge job hos GLS
• Danmarks højeste konverteringsrate på Jobindex annoncelayout
• Andelen af rekrutteringer håndteret internt uden recruiter er steget fra 75% i 2021 til 95% i dag
• +13 point i eNPS (fra 33 til 46) de sidste 24 måneder, vil anbefale GLS som arbejdsplads på 1000 adspurgte medarbejdere på tværs af organisationen. 30 er benchmark.
Dét er blot nogle af de resultater, GLS har fået ud af en målrettet employer branding-indsats med det overordnede budskab: ’Hos GLS bliver du ikke sat i en kasse’.
Indsatsen er en del af en større vækstplan i GLS. Konkret skulle der over en periode på to år ansættes 75 nye medarbejdere, herunder 40 inden for IT-området, hvor konkurrencen om de gode medarbejdere er ekstra skarp.
Heldigvis er GLS en attraktiv arbejdsplads med gode forhold, stærk læringskultur, høj grad af medindflydelse og fokus på det hele menneske. Det var der bare ikke særlig mange uden for de blå vægge, der vidste. Det var tid til at tænke – og ikke mindst kommunikere – ud af boksen. Og hvem er de bedste ambassadører for en arbejdsplads? Medarbejderne. Derfor fik de hovedrollerne i den kampagne, der i dag fungerer som en platform for al GLS’ kommunikation vedr. rekruttering og employer branding. En kommunikationsindsats, som har været definerende for, at GLS har opnået inspirerende resultater med bl.a. ansættelser (95 % af dem uden brug af eksterne recruitere), fastholdelse, og branding af kulturen udadtil.
Formålet er at udvikle en samlet employer branding-platform, som tiltrækker nye medarbejdere, styrker brandets image som attraktiv arbejdsplads og samtidig skaber stolthed internt. Kampagnen udvider opfattelsen af GLS fra en klassisk logistikvirksomhed til et moderne, teknologi- og menneskedrevet brand med plads til faglig udvikling, ansvar og fællesskab på tværs af målgrupper: timelønnede, funktionærer, IT-specialister, ledere og studerende.
Kampagnen henvender sig til både potentielle og nuværende medarbejdere på tværs af funktioner:
• Timelønnede, der søger ordnede forhold, fællesskab og fleksibilitet.
• Funktionærer i IT, der søger komplekse opgaver, indflydelse og udvikling.
• Øvrige funktionærer, der efterspørger work-life balance, ansvar og relationer.
• Studerende og trainees, der ønsker faglige udfordringer, ansvar og karrieremuligheder.
Kampagnen blev lanceret ultimo 2023 og har siden kørt kontinuerligt på tværs af relevante touchpoints: sociale medier (LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok), jobportaler, stillingsannoncer, hjemmeside, læringsdage, messer og events. Indholdet er tilpasset målgrupperne i både tone og format for at sikre relevans og høj synlighed i feedet. Det visuelle koncept er udviklet med klare guidelines, så budskabet kan bæres ud bredt og konsistent i både nationale og lokale indsatser.
I GLS er der gjort et stort internt benarbejde for at skabe en god arbejdskultur. Trivselspolitik, sundhedspakke til alle medarbejdere og det interne uddannelsesprogram GLS Academy er nogle af de konkrete indsatser, der gør, at GLS ’har noget at have det i’. Alt dét er blevet forankret i en tydelig employer value proposition, som har været springbrættet for det kreative greb "Hos GLS bliver du ikke sat i en kasse".
Et budskab, som skal gøre op med fordomme om ”gammeldags logistik-virksomhed” – og tale ind i de behov, der er identificeret hos målgruppen, bl.a. fleksibilitet, udvikling, fællesskab og karrieremuligheder.
Gennemgående for strategien er også, at medarbejderne får ordet og bliver en form for ’job-influencers’ for at gøre budskabet så autentisk og ægte som muligt. For det er nu engang mere troværdigt, når det er medarbejderne, der siger, at arbejdspladsen er god, end når det er direktøren.
Derudover har det at betragte Jobindex som en reel marketingkanal frem for blot et sted, hvor jobannoncen kan læses, været et stærkt parameter i mediestrategien. For hvor tit er det lige, man får så direkte et vindue til målgruppens opmærksomhed?
• + 23% stigning i lysten til at søge job hos GLS.
• Danmarks højeste konverteringsrate på Jobindex annoncelayout.
• Andelen af rekrutteringer håndteret internt uden recruiter er steget fra 75% i 2021 til 95% i dag.
• +13 point i eNPS (fra 33 til 46) de sidste 24 måneder på 1000 adspurgte medarbejdere på tværs af organisationen.
• 3-6 minutters læsetid pr. jobannonce på Jobindex (bechmark: 30-45 sek.).
• GLS’ internationale organisation har valgt at implementere det danske employer branding-setup globalt.
• Øget antal ansøgere på kritiske funktioner som IT, operation og ledelse.
• Øget engagement på sociale medier og jobplatforme.
• 85 % retention rate og 40 % færre opsigelser på nye IT-ansatte efter to år.
• Med over 62 forskellige nationaliteter og 200 roller scorer vi 8 ud af 10, hvor 10 er højst på lige muligheder i organisationen for adgang til opgaver m.m. uanet alder, køn, seksuelle orientering, race, nationalitet, eventuelle handicap eller lign.
• 87% på ledelsesscore, som hver dag er ambassadører for vores fælles kultur og målet om at være en attraktiv arbejdsplads for alle. Blandt en besvarelse på 1000 medarbejdere.