På få år er 7-Eleven blevet Danmarks førende convenience-kæde på trods af et mindre butiksnetværk end sine nærmeste konkurrenter. Samtidig har virksomheden øget sin markedsandel med 2,3 procentpoint (Nielsen) og dokumenteret, at markedslederskab ikke nødvendigvis længere skabes gennem fysisk ekspansion, men gennem en strategisk satsning på digital ekspansion. Partnerskabet med Wolt står i dag for 15-20% af 7-Elevens samlede vækst og har gjort digital ekspansion til en central vækstmotor for forretningen.
Strategien tog udgangspunkt i en fundamental forandring i forbrugernes adfærd og markedets udvikling. Convenience handler ikke længere om fysisk nærhed, men om øjeblikkelig tilgængelighed. Hvor 7-Elevens historiske konkurrencefordel var attraktive placeringer ved stationer, trafikknudepunkter og centrale byområder, blev den nye konkurrencefordel evnen til at være til stede, når og hvor behovet opstår – om det er i sofaen, hos vennerne eller på kontoret.
Den strategiske beslutning var derfor ikke at investere i flere butikker, men at udvide værdien af de eksisterende gennem digital ekspansion. Frem for selv at opbygge en leveringsinfrastruktur valgte 7-Eleven en partnerstrategi med Wolt, der gav adgang til en etableret digital platform, teknologi, logistik, data og en eksisterende kundebase. Det reducerede investeringerne, accelererede implementeringen og gjorde det muligt hurtigt at skalere den digitale forretningsmodel.
Butikkerne blev transformeret fra lokale salgssteder til digitale distributionscentre, hvor 7-Elevens brand, sortiment og butiksnetværk blev koblet sammen med Wolts digitale infrastruktur. Strategien var samtidig med til at etablere on-demand convenience som en ny vækstkategori i Danmark og transformerede 7-Eleven fra et traditionelt on-the-go-brand til et reelt Always There-brand, hvor brandløftet blev omsat til en konkret service.
Casen viser, hvordan en virksomhed kan opnå markedslederskab ved at gentænke sin forretningsmodel frem for at udvide sit butiksnetværk – og hvordan digital ekspansion kan gøre eksisterende aktiver langt mere værdifulde.
Da Wolt og 7-Eleven indledte partnerskabet i 2024, stod convenience-markedet over for en strukturel forandring. Hybridarbejde havde ændret danskernes hverdag, og omkring fire ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang inden for en fireugers periode. Dermed blev den traditionelle kundestrøm gennem stationer, kontorområder og trafikknudepunkter mindre forudsigelig. Samtidig var forventningen om hurtig levering blevet en naturlig del af hverdagen. Convenience handlede ikke længere om at være tæt på kunden – men om at være tilgængelig, når behovet opstod.
For 7-Eleven udfordrede udviklingen selve fundamentet for virksomhedens forretningsmodel. Historisk havde virksomhedens konkurrencefordel været attraktive placeringer med høj kundegennemstrømning. Men når kundernes bevægelser ændrede sig, var flere butikker ikke længere svaret på fremtidig vækst.
Samtidig havde Wolt opbygget en digital platform med teknologi, logistik og millioner af spontane køb, men manglede et landsdækkende convenience-brand. Omvendt havde 7-Eleven butikkerne, sortimentet og brandet, men ikke den digitale distributionsplatform. Hver virksomhed ejede derfor kun halvdelen af løsningen.
Den afgørende strategiske indsigt var, at fremtidens vækst ikke skulle skabes ved at åbne flere butikker, men ved at gøre de eksisterende butikker markant mere værdifulde. Ved at integrere 7-Elevens butikker i Wolts digitale infrastruktur kunne markedsdækningen udvides med over 400 % uden at åbne én eneste ny butik. Den øgede tilgængelighed gjorde det muligt at nå flere kunder og styrke relevansen i helt nye købssituationer – fra morgenmad og frokost til filmaftener, glemte indkøb og spontane behov sent om aftenen eller midt om natten.
Strategien redefinerede dermed convenience fra fysisk nærhed til digital tilgængelighed og flyttede 7-Elevens konkurrencefordel fra placering til tilgængelighed.
Strategiens ambition var at videreudvikle 7-Elevens forretningsmodel, og derigennem skabe vækst i et convenience-marked under forandring. Målet var ikke at erstatte den eksisterende forretningsmodel, men at udvide den med en digital dimension, der gjorde 7-Eleven tilgængelig langt ud over butikkernes fysiske placering med et mål om at flytte virksomhedens konkurrencefordel fra geografi til distribution og gøre Always There til en reel forretningsmodel frem for et brandløfte.
Udgangspunktet var en erkendelse af, at convenience-markedet havde ændret sig fundamentalt. Forbrugerne forventer ikke længere blot nærhed, men øjeblikkelig adgang til varer, når behovet opstår. Strategien adresserede derfor ikke blot behovet for en ny salgskanal, men en ny måde at skabe vækst på ved at udnytte eksisterende aktiver bedre og gøre brandet relevant i flere købssituationer.
For at accelerere transformationen valgte 7-Eleven en partnerstrategi med Wolt. Frem for selv at opbygge en leveringsinfrastruktur gav partnerskabet adgang til en etableret platform, teknologi, logistik og data. Sammen skabte partnerne en ny værdikæde, hvor 7-Elevens butikker blev koblet direkte sammen med kundernes behov i realtid og gjorde brandet relevant væk fra butik.
Et afgørende strategisk valg for 7-Eleven har været beslutningen om, at skabe vækst gennem eksisterende butikker frem for gennem nye investeringer. Ved at transformere butikkerne til lokale distributionscentre blev markedsdækningen udvidet med over 400 % uden fysisk ekspansion. Samtidig blev ledig kapacitet – særligt i ydertimerne – omsat til ny, inkrementel omsætning og gjorde det muligt at dække behov og købssituationer, hvor 7-Eleven tidligere ikke var en naturlig del af kunderejsen.
7-Eleven var nu relevant 24/7 - ikke kun on-the-go.
Udvidelsen blev muliggjort gennem en skalerbar driftsmodel, hvor central teknologi, data og onboarding kombineres med lokalt købmandskab. Mere end 125 butikker er i dag fuldt integreret med automatiserede ordreflows og et dynamisk sortiment på over 1.000 varer, som løbende optimeres ud fra lokal efterspørgsel. Den centrale platform sikrer ensartet købsflows og effektiv skalering, mens de lokale købmænd er uddannet til at sikre relevans, tilpasse sortimentet og levere en kundeoplevelse, der matcher det enkelte lokalområde.
Et setup som hver måned håndterer 50.000 ordre
Strategien har dermed ikke blot åbnet en ny salgskanal, men ændret måden, 7-Eleven skaber vækst. Hvor væksten tidligere var afhængig af fysisk kundestrøm og nye butiksåbninger, drives den nu af digital tilgængelighed, bedre udnyttelse af eksisterende butikker og en skalerbar distributionsmodel. Resultatet er en virksomhed, der har flyttet sin konkurrencefordel fra fysisk placering til konstant tilgængelighed – og redefineret, hvad convenience betyder i Danmark.
Strategien dokumenterer, at 7-Eleven har skabt vækst ved at skifte fra fysisk til digital ekspansion – uden at øge antallet af butikker. Ved at gøre eksisterende butikker til digitale distributionscentre er væksten skabt gennem øget tilgængelighed frem for fysisk tilstedeværelse.
Effekten er tydelig:
• Markedsandelen er øget med 2,3 procentpoint, hvilket har gjort 7-Eleven til Danmarks førende convenience-kæde - på trods af et mindre butiksnetværk end de nærmeste konkurrenter.
• Partnerskabet står for 15-20 % af 7-Elevens samlede vækst og forventes i 2026 at omsætte for langt over 100 mio. kr.
• Gået fra 0-125 butikker på 2 år
• Strategien har udvidet virksomhedens potentielle marked med over 400 %, så brandet nu kan nå mere end fire gange så mange potentielle kunder gennem levering.
• Omsætningen er vokset 46 % år-over-år.
• Antallet af ordrer er steget 48 %.
• Kundebasen er vokset 34 %.
• Tidligere uudnyttet butikskapacitet omsættes nu til ny, inkrementel omsætning gennem digitale salgskanaler.
• 7-Eleven har transformeret sit brand fra on-the-go til Always There – fra fysisk tilstedeværelse til konstant tilgængelighed.
Tidligere uudnyttet butikskapacitet omsættes nu til ny, inkrementel omsætning gennem digitale salgskanaler.
7-Eleven har transformeret sit brand fra on-the-go til Always There – fra fysisk tilstedeværelse til konstant tilgængelighed.
Casen viser, hvordan en virksomhed kan opnå markedslederskab ved at gentænke sin forretningsmodel frem for at udvide sit butiksnetværk. Ved at flytte konkurrencefordelen fra fysisk placering til digital tilgængelighed har 7-Eleven skabt en skalerbar vækstmodel, der redefinerer, hvordan convenience skabes i Danmark.