Få det nu fixet, København / jem & fix city, Velkommen til storbyen

Uncle Grey

for

jem & fix

Kategori :

Startdato:

03/03/2025

Slutdato:

31/03/2025

Hvorfor er denne kampagne en vinder

For mange københavnere har manglen på et ægte lavprisbyggemarked betydet, at boligprojekter er blevet udskudt eller aldrig realiseret.
Med jem & fix CITY er den sidste forhindring nu fejet af banen.
Lanceringskampagnen "Få det nu fixet, København" introducerede det nye CITY-format med lokal indsigt og den velkendte jem & fix humor.
Ved at kombinere indsigt i københavnernes behov med den humoristiske tone, overførte kampagnen effektivt brandets DNA og værdier til det nye CITY-format og skabte en målrettet kommunikation, der appellerer direkte til dem. Dette blev tydeligt i busreklamen, hvor en ledbus var dækket af store, sølvfarvede baner af gaffatape hen over harmonikaleddet – en visuel illusion af, at bussen er gået i stykker og er blevet midlertidigt repareret. Denne klodsede, men genkendelige "reparation" spejler perfekt jem & fix' velkendte slogan "få det nu fixet".
Designet var specifikt skræddersyet til busmediet og udnyttede ledbussens unikke format til fulde. Harmonikaleddet, der normalt er et neutralt element, blev omdannet til et centralt element i budskabet, hvilket skabte en interaktiv og engagerende oplevelse.
Kun på en ledbus kunne vi opnå denne illusion af en "repareret" bus, der bogstaveligt talt kører rundt i byen og minder folk om, at der findes bedre løsninger end gaffatape. Bussen er relevant, humoristisk og løsningsorienteret – alt sammen i tråd med jem & fix' DNA.

Kampagnens formål

Jem & fix, Danmarks førende lavpris byggemarkedskæde, åbnede i efteråret for første gang butikker i København med et nyt CITY-format, optimeret til storbyens behov.
Formålet med kampagnen var at indkøre sloganet "Få det nu fixet" i København, positionere jem & fix CITY som københavnernes foretrukne (lavpris) byggemarked og skabe den samme stærke brandposition som i resten af landet.
Det var essentielt at kommunikere, at CITY-butikkerne tilbyder et relevant og tilpasset sortiment til københavnernes behov, med fokus på hurtige, prisvenlige løsninger til boligforbedring.
Bus-eksekveringen skulle skabe maksimal opmærksomhed og demonstrere på humoristisk vis, at jem & fix CITY er et bedre alternativ end københavnernes sædvanlige "Quick fixes".

Målgruppe og målgruppeindsigt

Målgruppen var københavnske lejlighedsboere (andel/ejer) i alderen 20-65 år, primært bosiddende i nærheden af de nye jem & fix CITY-butikker.
Selvom jem & fix traditionelt appellerer til en bredere målgruppe, var denne kampagne specifikt rettet mod at fange interessen hos et yngre, mere urbant segment.
Ideen blev bygget på indsigten om, at mange københavnere har et behov for at forbedre deres bolig, men manglen på et lokalt, prisvenligt byggemarked har gjort det svært at realisere disse projekter. Som et resultat er københavnerne vant til at improvisere og finde kreative løsninger - for eksempel at fixe noget med gaffatape som en hurtig løsning.
Jem & fix CITY gør det nu endelig nemt for københavnerne at "få det fixet" – uanset om det er en hurtig reparation eller et større boligprojekt.

Timing og Dosering

Med 135 butikker fordelt over hele landet var det naturligt for jem & fix at udvide til København med et format, der passede til storbyen.
De første tre CITY-butikker åbnede den 20. oktober 2024, og en måned senere fulgte åbningen af yderligere tre butikker. I alt åbnede seks CITY-butikker i København K, Nørrebro, Frederiksberg, Amager, Ørestaden og Nordvest.
Bus-eksekveringen kørte kort efter åbningen af de første CITY-butikker i København for at skabe maksimal effekt. Den gaffatapede 2A bus kørte igennem København fra d. 3 Marts til. 31. Marts.

Strategi

Jem & fix har de seneste år oplevet stor fremgang og er i dag markedsleder inden for lavpris byggemarkeder i Danmark. For at sikre fortsat vækst blev det optimerede CITY-format introduceret - et optimeret butiksformat skræddersyet til storbyens unikke boligbehov. En central udfordring var at positionere Jem & Fix CITY som et lokalt, prisvenligt alternativ, der anerkender og imødekommer de specifikke behov hos københavnske boligejere og lejere.
Det var afgørende at kommunikere forskellen mellem de traditionelle Jem & Fix butikker og CITY-konceptet på en positiv måde. I stedet for at fremhæve det mindre sortiment som en mangel, skulle kampagnen understrege, at udvalget er nøje optimeret til at dække de mest almindelige behov i storbyen. Det var essentielt at overføre brandværdien, kendskabet og præferencen fra mærket og bruge brandets stærke identitet til at etablere CITY-konceptet. Målet var at få københavnere i områderne omkring de nye butikker til at kende og vælge CITY-konceptet ved at introducere dem for jem & fix' kerneværdier: Convenient beliggenhed, optimeret sortiment og lavpris.
Det var vigtigt at være tro mod brandet, men optimere tonaliteten mod det "nye" segment. Bus-eksekveringen skulle derfor være visuel slående, humoristisk og relevant for københavnerne. Ved at bruge ledbussen, hvor "knækket" var dækket med store baner af gaffatape, demonstrerede kampagnen på en mindeværdig måde, at Jem & Fix CITY tilbyder en bedre og mere holdbar løsning end uholdbare "quick fixes".
Bussen kombinerede brandværdierne med en lokal indsigt og en tone, der talte direkte til københavnerne. Kampagnen var derfor en effektiv måde at overføre jem & fix' brandværdier til det nye CITY-format og tale direkte til den urbane målgruppe.

Resultater

Modtagelsen af det nye City-format har overgået alle forventninger, og københavnerne har taget de nye lavprisbyggemarkeder til sig med åbne arme.

Overvældende interesse: Åbningen af de første City-butikker har resulteret i en markant stigning i kundetrafikken og stor interesse for Jem & Fix' City-koncept i København.

Accelereret ekspansion: Den positive modtagelse af City-formatet har resulteret i en accelereret ekspansionsplan. Jem & Fix har allerede planer om at åbne sin 7. butik i slutningen af maj og planlægger at åbne yderligere 4 butikker inden for det næste halve år.

I perioden har bussen givet 242.566 eksponeringer.

jem & fix

Anna Lund Paludan

Mette Frost Schrøder

Uncle Grey

Lars Samuelsen

Creative Chairman

Alexander Mackenzie

Associate Creative Director

Sebastian Benn

Creative

Sarah Matthisson

Strategist

Signe Dam

Senior Account Manager

Samarbejdspartnere


Billeder

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.