Et friskt pust

ZUPA

for

Orifarm

Kategori :

Startdato:

19/02/2024

Slutdato:

24/03/2024

Vinder af Out Of Home Media Challenge

VINDER - Out of Home Media Challenge
Vinderen er… Zymelin!
Og nu til juryens begrundelse: Her må vi bare sige, at årets vinder bare har en næse for en god idé.
Hele bussens flotte flade er blevet tænkt godt ind – og juryen kan, i dette stærke felt, bemærke at mediets muligheder er blevet udnyttet fint med bl.a. hjulkapsler der fint aktiveres for at sætte selve brugssituationen i spil.
Og nu til Relevansen – Matchet mellem Produkt og medie! Er det til stede?
Ja, der er få steder som en proppet bus, hvor man ønsker, at flere medpassagerer ville have taget Zymelin.
Og med en sæson lige om hjørnet med utroligt mange løbende næser i bybilledet – så er det juryens bedømmelse, at denne kørende reminder om at få luft til næsen – er årets vinder af OOH media Challenge!
Stort tillykke med årets rambuk.

Hvorfor er denne kampagne en vinder

Kampagnen er en vinder, fordi den bygger på en stærk indsigt, udnytter mediets fysiske karakteristika og kommunikerer sit budskab klart, tydeligt og med et glimt i øjet. Baggrunden for kampagnen er en historie, der blusser op i medierne hver vinter, og som de fleste danskere kender; at risikoen for at blive smittet med forkølelse er langt større i bussen, end hvis man tager bilen eller cyklen. Derfor var bussen et oplagt medie til vores budskab. Selve eksekveringen går dog længere end at anvende bussen som en kørende annonce. Den bruger hjulenes bevægelse aktivt til at illustrere produktets USP. Når bussen sætter i gang, starter fanerne og sender luft gennem den stoppede næse. Et friskt pust.

Kampagnens formål

I Danmark er der to dominerende brands inden for næsesprays-kategorien: Otrivin og Zymelin. De to produkter koster stort set det samme, fungerer på samme måde og har den samme effekt. Det betyder, at forbrugernes valg af næsespray i høj grad afgøres af vaner, kendskab og tilfældigheder i købsøjeblikket. Formålet med denne kampagne var at skabe positiv opmærksomhed omkring Zymelin og gøre brandet top-of-mind hos forkølede forbrugere, når valget af næsespray skal træffes i supermarkedet eller på apoteket. Udover at skabe brand awareness, skulle kampagnen klart og tydeligt kommunikere Zymelins primære USP: Effektiv behandling af stoppede næser.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Zymelin er beregnet til alle over 10 år. Kampagnen henvender sig dog kun til de voksne potentielle købere af produktet. Rent geografisk begrænser målgruppen sig til folk på gaden i København, hvor bussen kørte i kampagneperioden.

Timing og Dosering

For at sikre maksimal relevans, valgte vi at kampagnen (altså, bussen) skulle køre henover februar og marts, som er højsæson for forkølelse – og derfor også for næsespray.

Strategi

Budskabsmæssigt var strategien at kommunikere Zymelins primære USP – lindring af stoppede næser – så enkelt som muligt og med et glimt i øjet. Alle andre budskaber blev sorteret fra. Visuelt var strategien at skabe maksimal impact og give et smil på læben ved at bruge bussens
hjul på en overraskende måde. Mediemæssigt var strategien at ramme folk på gaden i en kold tid, hvor forkølelse er dagligdag – via en kanal (bussen), der selv bliver nævnt i debatten om smittespredning.

Resultater

Budskabet er blevet set af titusindvis af mennesker i Københavns gader henover kampagneperioden. Vi har i skrivende stund ikke konkrete data, der viser effekten i forhold til salg, men kunden var yderst tilfreds med resultatet og rapporterer om positive tilkendegivelser fra kunder og partnere.

Orifarm

Line Bentsen Zacho

Marketing Director

Annette Jørgensen

Category Manager

ZUPA

Peter Weichert

Art Director

Mads Mikkelsen

Creative Director

Birgitte Hammerbak

Art Director

Christina Bjørn Søndergaard Jensen

Art Director

Daniel Holm Johansen

Senior Copywriter

Samarbejdspartnere

Out Of Home Media
Mark & Bjerre

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.