Den ensomme generation

Orchestra & Brandhouse

for

Call me

Kategori :

Startdato:

07/04/2025

Slutdato:

28/09/2025

Hvorfor er denne kampagne en vinder Hvorfor er denne kampagne en vinder

“Den ensomme generation” er en vinder, fordi den gjorde noget usynligt synligt og omsatte et vigtigt samfundsproblem til kommunikation med dokumenterbar effekt.

Med afsæt i ny viden om unges ensomhed satte Call me og Ventilen fokus på et problem, der berører mange, men ofte er svært at tale om: følelsen af ensomhed midt i fællesskabet.

I stedet for blot at fortælle om ensomhed placerede kampagnen budskabet dér, hvor kontrasten mærkes stærkest. Midt i studentertidens højlydte fællesskab satte den fokus på dem, der oplever at stå udenfor, netop når alle andre fejrer at høre til.

Kampagnens styrke var samspillet mellem indsigt, strategi, kreativ idé og medier. Alle elementer arbejdede mod samme mål: at få danskerne til at stoppe op, genkende følelsen og minde dem om at værne om de gode forbindelser. Samtidig havde hvert kontaktpunkt en tydelig rolle i fortællingen og bidrog til en sammenhængende oplevelse på tværs af film, sociale medier, outdoor, print, aktiveringer og digitale platforme.

Filmen skabte den følelsesmæssige forbindelse. Sociale medier gav plads til de unges egne perspektiver, mens websitet tilførte fakta og indsigt. Outdoor, print og aktiveringer gjorde ensomheden synlig i det offentlige rum og bragte problemstillingen tættere på danskerne.

Resultatet var en kampagne, hvor budskabet ikke blot blev kommunikeret gennem medierne, men oplevet gennem dem. Kampagnen skabte høj erindring, styrkede Call mes brand, øgede Ventilens synlighed og leverede målbar vækst i forretningen.
“Den ensomme generation” viser, hvordan kreativ kommunikation og eksekvering kan skabe reel værdi for både mennesker, organisationer og brands. Derfor er den en værdig vinder.

Baggrund, udfordringer og indsigter Baggrund, Udfordringer & Indsigter

Call me har siden 2023 arbejdet for styrke de gode forbindelser mellem mennesker. I 2025 indgik Call me derfor et partnerskab med den frivillige ungdomsorganisation Ventilen for at sætte fokus på unges ensomhed.

Som afsæt gennemførte Call me og Ventilen en landsdækkende undersøgelse blandt næsten 2.000 unge danskere. Den viste, at 1 ud af 6 unge føler sig svært ensomme, og at mange oplever ensomhed, selv når de er omgivet af andre. Ensomhed handler altså ikke kun om at være alene, men om ikke at føle sig som en del af fællesskabet.

Undersøgelsen viste også, at ensomhed fortsat er tabubelagt. Mere end hver fjerde svært ensomme unge har aldrig fortalt nogen om deres ensomhed, og mange oplever emnet som sværere at tale om end både stress og depression. Samtidig kan sociale medier forstærke følelsen af at stå udenfor, når unge konstant eksponeres for andres tilsyneladende perfekte fællesskaber.

Udfordringen var derfor dobbelt. Kampagnen skulle både skabe opmærksomhed om et voksende samfundsproblem og gøre det på en måde, der ikke talte hen over hovedet på de unge. Den skulle ramme dér, hvor ensomheden mærkes stærkest, og gøre det lettere at tale om en følelse, som mange skjuler.

Den afgørende indsigt blev, at ensomhed ofte opleves stærkest midt i fællesskabet. Derfor tog kampagnen afsæt i studentertiden, et af ungdomslivets stærkeste symboler på frihed, fællesskab og tilhørsforhold. For hvis ensomhed kan føles stærkest dér, hvor alle andre ser ud til at høre til, er det også dér, kontrasten bliver mest forståelig

Strategi & Løsning Strategi & Løsning

Strategien var enkel: Vi skulle ikke fortælle om ensomhed. Vi skulle gøre ensomhed synlig på tværs af alle kontaktpunkter.
Medierne blev derfor ikke kun valgt ud fra rækkevidde, men ud fra deres rolle, placering og evne til at visualisere og forstærke følelsen af at stå udenfor.

Kampagnen blev skudt i gang med en 150 sekunder lang film, som satte scenen og skabte den følelsesmæssige forbindelse til emnet. Filmen blev placeret som sidste spot før X Factor-finalen og sikrede dermed et fælles nationalt øjeblik med maksimal opmærksomhed. Sociale medier foldede fortællingen ud i formater, der kom tættere på de unges egne oplevelser og perspektiver, mens kampagnesitet omsatte opmærksomhed til viden og handling.
I det fysiske rum blev budskabet gjort konkret og håndgribeligt via markante medieaktiveringer:

• En tom studentervogn kørte gennem København, Odense og Aarhus og gjorde fraværet af fællesskab umuligt at overse.
• Studenterhuer i fuld skala indtog facader som stærke symboler på både tilhørsforhold og udenforskab.
• En ny dimissionstale blev trykt i landsdækkende dagblade og placeret på 15 særplaceringer tæt på traditionsrige stop på studenterruten, så budskabet mødte målgruppen i den konkrete kontekst, hvor følelsen kunne opstå.
• Ved studiestart blev autentiske citater fra unges toiletdøre flyttet ud på Nørreport Station, og private tanker blev synlige i et af Danmarks mest trafikerede offentlige rum. Ved dette greb brugte vi outdoor som en fysisk manifestation af det, unge ofte ikke siger højt.

På tværs af film, sociale medier, website, print, outdoor og aktiveringer blev medierne brugt til mere end distribution. Hvert medie havde en tydelig rolle i at gøre ensomheden synlig, og tilsammen skabte de en sammenhængende kampagneoplevelse, hvor kreativ idé og medieeksekvering var uløseligt forbundet.

Resultater Resultater

“Den ensomme generation” leverede dokumenterbar effekt på tværs af kampagneeffekt, brand, samfundspartner og forretning og beviser, at stærk samfundsrelevant kommunikation også kan være stærk forretning.

Kampagnen opnåede 32% kampagneerindring, hvilket er markant over kategorigennemsnittet på 18%. Dertil viste trackingen en meget høj budskabsforståelse på 75%, liking på 50%, og hele 55% angav, at kampagnen gav dem et bedre indtryk af Call me. Dette viser, at kampagnen ikke blot skabte opmærksomhed, men også trængte igennem, blev forstået og styrkede relationen til brandet.
Effekten rakte samtidig ud over Call me selv. For Ventilen steg kendskabet fra 18 % før kampagnen til 24 % i juni 2025, hvilket øgede synligheden af organisationens arbejde mod unges ensomhed og gjorde kampagnen værdifuld for den samfundspartner, den var skabt sammen med.

For Call me løftede kampagnen præcis de brandværdier, den var sat i verden for at styrke. Andelen, der opfatter Call me som sympatisk, steg fra 27 % i januar 2025 til 36 % i december 2025, mens opfattelsen af Call me som samfundsansvarlig steg fra 21 % til 29 %. Samtidig indtog Call me førstepladsen blandt konkurrenterne på begge parametre.

Kampagnen skabte ikke kun brandløft, men også en klar forretningseffekt. I kampagneperioden april-juni 2025 steg salget af mobilabonnementer med 11 % sammenlignet med samme periode året før.

“Den ensomme generation” satte ikke blot et vigtigt emne på dagsordenen. Den omsatte samfundsrelevans til dokumenterbar effekt for både brand, partner og forretning.

Call me

Sarah Eskildsen

Senior Brand Lead

Line Ringgaard Bruselius

Senior Marketing Manager

Orchestra & Brandhouse

Luna Hasselsteen Ozonek

Direktør & Senior Partner

Mette Juhl

Digital Director

Johannes Huniche Nielsen

Head of Cross Media Planning

Maj Erstrup

Senior Copywriter

William Ditlev Barfoed

Art Director

Trine Qvistgaard

Creative Director

Thomas Hedegaard

Partner & Director, Operations / Brand Consultancy

Line Kamstrup

Senior Account Manager

Samarbejdspartnere


Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.