BRUG 2 SEK. MERE

Orchestra og &Co. / NoA

for

Rådet for Sikker Trafik

Kategori :

Startdato:

05/06/2023

Slutdato:

02/07/2023

Hvorfor er denne kampagne en vinder

"BRUG 2 SEK. MERE" kampagnen er definitionen på effektiv adfærdskommunikation. Den kombinerer et strategisk mediemix med kreativt indhold, der rammer målgruppen dybt i hjertet. Med den nostalgiske sang "Jeg Ved Det Godt" af Rugsted & Kreutzfeldt skabes en øjeblikkelig følelsesmæssig forbindelse, der vækker genkendelse og empati, til formidlingen af fælles ansvar og opmærksomhed i trafikken med en kraftfuld enkelhed.

På mediefronten kombineres der en stærk kontekstuel tilstedeværelse i trafikken med en velorkestreret videoindsats, der sikrede bred og gentagen eksponering gennem flere touchpoints. Resultaterne er slående: en 75% øget bevidsthed om trafiksikkerhed og dokumenterede adfærdsændringer blandt danske trafikanter.

Denne kampagne beviser, at når kreativitet og mediestrategi forenes, kan man flytte bjerge. Den formår ikke blot at kommunikere, men også at ændre adfærd og medvirke til varig positiv indvirkning på trafiksikkerheden. Dette gør "BRUG 2 SEK. MERE" til en klar vinder.

Kampagnens formål

I perioden 2018-2022 mistede 2.890 cyklister livet eller blev alvorligt skadet i trafikken. De fleste af disse tragiske hændelser skete i kryds, hvor blot et øjebliks uopmærksomhed kunne have afværget ulykken. Kampagnens formål er at få både cyklister og bilister til at se sig bedre for i kryds for at reducere antallet af alvorlige ulykker.

Selvom kampagnens kernebudskab, "BRUG 2 SEK MERE", har været kendt i flere år, er gentagelsen af dette budskab afgørende for at ændre adfærd. Daglig rutine kan gøre os blinde for farerne, og derfor er det essentielt at minde trafikanterne om at være opmærksomme. Dette løste vi ved brug af kampagning og nyt videomateriale på strategisk udvalgte medier, for at nå ud til folk på en måde, der virkelig får dem til at stoppe op og tænke.

Formålet er klart: at skabe en øget opmærksomhed omkring vigtigheden af at tage et ekstra øjeblik til at orientere sig. Dette skal sikre, at både cyklister og bilister fortsætter med at "bruge 2 sek. mere" i kryds og dermed skabe en tryggere trafik for alle.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Kampagnen henvender sig til både cyklister og bilister, med et særligt fokus på cyklisterne, da de er de mest sårbare trafikanter. Ulykker påvirker dog ikke kun de direkte involverede, men også deres familier og samfundet som helhed. Fokusgrupper gav os værdifuld indsigt i, at vi skulle undgå at placere skyld, men i stedet fremhæve et fællesskab i trafikken, hvor alle har et ansvar.

For at forstærke opmærksomheden valgte vi den ikoniske sang "Jeg Ved Det Godt" af Rugsted & Kreutzfeldt. Vores undersøgelser viste, at denne sang genkendes af alle aldersgrupper, hvilket skaber en stærk og fælles referenceramme. Sangens nostalgiske appel gør den til en ørehænger, der er svær at ignorere, og dermed perfekt til at forankre kampagnens budskab.

Mediestrategien blev baseret på en dybdegående analyse af målgruppens demografi, medievaner og ulykkesstatistikker. Vi brugte historisk data fra Rådet for Sikker Trafik og målrettede vores indkøb for at sikre maksimal eksponering. Særligt omkring byerne, hvor trafikken er tæt og ulykker hyppige, fokuserede vi vores indsats for at nå flest muligt med budskabet.

Timing og Dosering

Kampagnens timing og dosering var nøje planlagt for at maksimere dens effekt. Juni blev valgt som den ideelle måned, hvor flere cyklister er på vejene, men inden sommerferiesæsonen for alvor tager til.

Vi doserede kampagnen mellem kontekstuelle urbane placeringer, der direkte påvirker trafikanter i situationen, og kvalitetsvideokanaler, som skulle sikre bred dækning og høj opmærksomhed i kampagnefilmen. Med et begrænset mediebudget formåede vi at skabe en kampagne med høj frekvens og synlighed gennem gentagne eksponeringer i forskellige miljøer og situationer.

Ved at placere budskabet strategisk både fysisk i bybilledet og på relevante videoplatforme, kunne vi forstærke påmindelsen om at bruge to ekstra sekunder på at orientere sig i kryds. Dette sikrede, at kampagnen blev synlig på de rette tidspunkter og steder, for at øge sandsynligheden for adfærdsændring og ultimativt forbedre trafiksikkerheden.

Strategi

Ulykken kan ramme os alle, hvis vi er uopmærksomme blot et øjeblik. Denne virkelighed ville vi indkapsle og skabe empati for de involverede. Vores nye kampagnefilm, akkompagneret af den populære nostalgiske ørehænger "Jeg Ved Det Godt", fokuserer på, hvordan uopmærksomhed fra både cyklist og bilist kan få fatale konsekvenser. Sammenkoblingen mellem "BRUG 2 SEK MERE" og "Jeg Ved Det Godt" fungerer som en kraftfuld påmindelse i trafikken.

Mediestrategien hviler på to solide søjler. Første søjle er videoelementet, der blev distribueret på medier med høj gennemslagskraft for at sikre bred dækning og maksimal opmærksomhed. Dette inkluderede flow TV, Web-TV og YouTube. Anden søjle fokuserede på kontekstuel tilstedeværelse i bybilledet med målrettede budskaber til både bilister og cyklister via busbagsider, asfaltfolier, vejsideplakater og abribus-placeringer.

Videoelementet var designet til at skabe følelsesmæssig opmærksomhed og engagement, mens outdoorelementerne fungerede som vedvarende påmindelser ude i trafikken. Denne kombination sikrede, at budskabet blev set og husket.

Resultater

Resultaterne fra "BRUG 2 SEK. MERE" kampagnen er intet mindre end imponerende. Videoen opnåede en bred dækning i målgruppen 18-64 år og endte med en samlet VTR på tværs af kanaler på over 70%. Den massive tilstedeværelse i bybilledet forstærkede effekten yderligere.

En evaluering fra Epinion i 2023 viser, at 91% af målgruppen forstod budskabet om at bruge ekstra tid på at orientere sig i kryds, 87% fandt filmen relevant, og hele 76% tilkendegav, at filmen motiverede dem til at bruge mere tid på at orientere sig. Disse tal demonstrerer kampagnens evne til ikke kun at kommunikere budskabet, men også at skabe reel adfærdsændring.

Kampagnen har dermed effektivt påvirket målgruppen og vist en betydelig evne til at engagere og ændre adfærd blandt trafikanter. Dette har resulteret i øget sikkerhed og færre ulykker i trafikken. Ved at kombinere stærk kreativitet, strategisk medieplacering og dyb indsigt i målgruppen har "BRUG 2 SEK. MERE" kampagnen skabt en varig positiv effekt, hvilket gør den til en meningsfuld, bemærkelsesværdig og succesfuld indsats for trafiksikkerheden.

Rådet for Sikker Trafik

Karina Petersen

Vice Direktør

Mathias Frederiksen

Senior Projektleder

Lisbeth Sahl Bauditz

Senior Projektleder

Orchestra og &Co. / NoA

Jarl Sloth

Director, Orchestra

Mette Juhl

Digital Director, Orchestra

Thomas Huniche

Direktør & Senior Partner, Orchestra

Alva Khamlue

Digital Planner, Orchestra

Martin Grøn

Head of Print & Outdoor, Orchestra

Johannes Huniche Nielsen

Campaign Manager, Orchestra

Johan Køhler

Creative Director, &Co. / NoA

Lea Flodgaard

Art Director, &Co. / NoA

Mathias Trads

Copywriter, &Co. / NoA

Thomas Bengtson

Creative, &Co. / NoA

Nynne Sille Andersen

Medie Strategist, &Co. / NoA

Julie Erlander

Planner, &Co. / NoA

Anne Sophie Vendal

Account Manager, &Co. / NoA

Pernille Warneke

Account Manager, &Co. / NoA

Thomas Christenson

Account Director, &Co. / NoA

Nya Bille

In-House Producer, &Co. / NoA

Samarbejdspartnere

Bacon CPH
Produktion

Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.