Audi Lysterapi – Bliv genopladet mens du lader din bil

PHD & Eiffel

for

Audi Danmark

Kategori :

Startdato:

22/01/2024

Slutdato:

29/02/2024

Hvorfor er denne kampagne en vinder

Over halvdelen af danskerne føler sig energiforladte om vinteren. Hvem genkender ikke den flade tilstand, man befinder sig i i årets første måneder, hvor det er mørkt, når man kører på arbejde, og mørkt når man kører hjem igen? Vi higer efter lyset i de mørke måneder.

Med Audi Lysterapi har Audi ombygget en abribus til en lysterapi-installation og placeret den lige ved siden af en Clever ladestation, så målgruppen kunne blive genopladet, mens de ladede op. Kampagnen er lykkedes med at genoplade målgruppen i en tid med mindre overskud og samtidig skabe opmærksomhed omkring det overliggende brandkoncept: Drivefulness.

Kampagnens formål

Audis brand har altid stået stærkt på teknologisk kunnen. Det er bl.a. skabt igennem et kontinuerligt fokus på produktet og på dets specifikationer. Indenfor de næste 10 år er Audi rent elektrisk, og vi ser ind i et paradigmeskifte. Vi er nødt til at løfte os udover produktet og i stedet skabe en emotionel dimension til brandet og en emotionel kobling til målgruppen. Til det har vi skabt begrebet Audi Drivefulness: dét at køre elbil og samtidig blive ladt op selv.

Formålet med denne kampagne var at skabe opmærksomhed omkring Audi Drivefulnes og at skabe den perfekte kobling mellem det løfte og ladesituationen.

Målgruppe og målgruppeindsigt

Indsigten om, at vi føler os flade i februar, er universel. Det er mørkt, når du sætter dig ind i din bil om morgenen, og mørkt når du kører hjem igen. Ifølge undersøgelser føler mere end hver anden dansker sig træt og uoplagt i de mørke vintermåneder. Så hvem kan ikke trænge til at blive genopladet, når man når nu alligevel skal vente på, at bilen lader op?

Målgruppen for denne kampagnen var ejere af elbil.

Timing og Dosering

Kampagnen blev aktiveret i uge 4 og 5 2024 - de mørkeste uger på året - hvor danskernes energi er på sit laveste og hungeren efter sollys på sit højeste.
Lysterapilampen var kun tændt i lygtetændingstiden for at få fuld effekt af terapilyset. I de få lyse timer kørte et andet budskab.

Kampagnen blev bakket op digitalt i ugerne efter for at forlænge indsatsen, efter standeren blev taget ned.

Strategi

Drivefulness udtrykker i ét ord følelsen af at køre i en elektrisk Audi. Samtidig rummer det et overordnet brandløfte. Drivefulness handler om at slukke for støjen og komme ned i gear. Om at køre i nuet. Og om at opleve større overskud, fordi det er bilen, som lader dig op. På den måde beskriver Drivefulness ikke bare køreoplevelsen i en elektrisk Audi, men er også et emotionelt brandbudskab. Det var strategien at få det budskab helt ud til målgruppen - og gøre det på en måde som kunne styrke de emotionelle sider af Audi-brandet og tilbyde målgruppen en konkret mulighed for at komme ned i gear.

I samarbejde med en lysdesigner ombyggede vi derfor en abribus og installerede en særlig lyskilde, der stråler med 12.000 LUX, som hjælper med at øge niveauet af serotonin i hjernen. Serotonin bliver ofte forbundet med følelsen af veltilpashed og lykke, hvilket vi i dén grad har brug for i den mørke tid. Vi udvalgte en helt specifik placering, nemlig den nye Clever ladestation på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København, hvor Audis målgruppe er.

Lysterapi-installationen blev desuden omdrejningspunkt for en digital kampagne, som vi kørte på Facebook og Instagram for at skabe dækning på budskabet

Resultater

Kampagnen resulterede i omtaler hos bl.a. Markedsføring, Bureaubiz og internationale fagmedier som AdsOfTheWorld.
Kampagnen skabte desuden opmærksomhed, og ikke blot blandt forbipasserende og brugere af lysterapi-installationen, men også på sociale medier, hvor aktiveringen også blev delt i kampagneperioden.

Kampagnen er den første af sin slags herhjemme.

Audi Danmark

Jacob Thiesen

Head of Marketing

Niklas Holm Theakston

Head of Digital

Morten Lundtofte

Digital Marketing Specialist

Mathias Rasmussen

Marketing

PHD & Eiffel

Laura Olesen

Digital Innovation Director / PHD

Dorte Søndergaard

Media & Brand Director / PHD

Kathrine Hjorth

Digital Specialist / PHD

Tom Lundquist

Partner & Creative Director / Eiffel

Janus Hansen

Creative Director / Eiffel

Emily Kongstad

Project Manager / Eiffel

Katrine Bojen Krogh Zerlang

Project Manager / Eiffel

Karina Malling

Head of Print & OOH / Omnicom Media Group

Samarbejdspartnere


Watch Video

Oplever du problemer med votering?

Nedenstående kan afhjælpe dine udfordringer.